En lokationsbaseret mobilguide vil være en oplagt mulighed for Holstebro Museum – forbindelsen mellem museets fire institutioner vil kunne findes ved hjælp af udfordringer og spørgsmål, og de arkæologiske udgravninger vil kunne fungere som en historisk rejse tilbage i tiden, hvor deltagerne selv vil kunne finde 33 http://www.geocachingdanmark.dk/, http://www.musetrek.com/areas/boston, http://scvngr.com/ Den digitale generation på museum 72 placerede arkæologiske genstande. En sådan aktivitet vil kunne samle en familie bestående af både digitale immigranter og digitale indfødte, hvor de yngre vil kunne hjælpe eller dyste med de ældre. Da geocaching er ved at blive populært i Danmark, vil det være en oplagt museal aktivitet. Museumsbesøget er oftest en social begivenhed, og geocaching kunne dermed være en oplagt aktivitet til at understøtte konversersationel interaktion mellem deltagerne. Museet kunne eventuelt selv deltage på udvalgte dage, så ældre museumsbrugere også ville turde at vove sig med på jagten. Den digitale generations egenskaber og kompetencer vil kunne understøttes gennem aktiviteten, idet man vil kunne samarbejde og interagere med andre om at nå frem til et fælles mål – man vil kunne organisere, reflektere og få udforsket sin nysgerrighed gennem en underholdende opdagelsesrejse efter kulturarven. 7.1.4 SOCIALE MEDIER SOM MIDDEL TIL AT MÅLRETTE KOMMUNIKATION OG MUSEUMSOPLEVELSER Med udgangspunkt i museets eksisterende indhold og profil vil jeg foreslå Facebook og blogs som sociale medier samt podcasts, som museet realistisk og forholdsvist nemt vil kunne udvikle. Derefter vil jeg komme med nogle perspektiveringer over, hvordan museet vil kunne skabe virtuelle oplevelser til sin hjemmeside baseret på de fire forskellige kommunikationsformer, som interaktionsbegrebet ifølge Jens F. Jensen kan udfolde, når kommunikationsmidlet er IKT.

Facebook Som tidligere nævnt benytter 95 % af danskerne Facebook og som det fremgår af Kulturministeriets webbrugerundersøgelse, er ”relativt mange, som hverken bruger museer eller museernes hjemmesider, hyppige brugere af sociale medier som Facebook og Twitter. Museerne har derfor en oplagt mulighed for at engagere netop denne gruppe ved at være til stede de rigtige steder.” (Kulturarvsstyrelsen, 2010, p.18). Det vil derfor være oplagt for Holstebro Museum at oprette en profil på Facebook for at tiltrække nye brugere og for at markedsføre museets aktiviteter gennem en imødekommende formidling, der hvor brugerne befinder sig i forvejen – ligesom Brooklyn Museums Let Us Come to You-strategi. Da Facebook er et socialt medie, er der automatisk indbyggede interaktionsfunktionaliteter i form af ”Comments” og ”Like” og på profilens ”Wall” kan man ligeledes kommentere. Som det fremgår af en Facebookprofil nedenfor fra Brooklyn Museum, kan museet skrive lidt om sig selv som for eksempel åbningstider, adresse og om formålet med profilen, og derudover tilføje kommende aktiviteter i ”Events”-funktionen, som ses i nederste venstre hjørne. Der også en indbygget viral markedsføringsfordel idet, at når medlemmerne ”liker”34 profilen (hvilket man gør, når man bliver medlem), vil det 34 De meget uformelle, fordanskede former “liker/liket” af Facebook-betegnelsen ”like” er efterhånden gledet ind i sproget (i hvert fald i den omtalte digitale generation), og anvendes her for anskuelighedens skyld. Den digitale generation på museum 73 fremgå af vedkommendes egen profil, hvor der typisk vil stå hvilken profil man har ”liket” samt et link til profilen. http://www.facebook.com/group.php?gid=2211294957 Som markedsføringsredskab er Facebook derfor effektivt. Det kræver dog, at man jævnligt opdaterer profilen med nyheder og kommentarer, så profilen virker engagerende og interessant. Man kan vælge at lægge op til en større eller mindre grad af interaktion; stiller man spørgsmål eller søger man hjælp til noget, vil brugerne kunne deltage gennem registrerende og konsultativ interaktion, mens den konversationelle interaktion i mindre grad vil kunne lykkes, idet Facebook er opbygget som individuelle ”vægge” til kommentarer frem for som et fælles samarbejdsforum.

Man kunne karakterisere interaktionen som kulturelle manifestationer jf. James Careys rituelle perspektiv, når brugerne ytrer sig og deler fælles holdninger og værdier til en Facebook-profil. Man kunne ligeledes argumentere for, at meningsskabelsen på en Facebook-profil opstår i beskederne, når både afsender og modtager skriver/læser beskederne på profilen (som illustreret i John Fiskes figur i kapitel 4.2.2). Der eksisterer ingen kommunikation uden modtagernes læsning, og derfor lægger sociale medier principielt ikke op til transmittativ kommunikation. Den digitale generation på museum 74 Blogs Mit forslag til museet om at oprette blogs udspringer af en af museets egne tekster på hjemmesiden. Under menupunktet ”information” finder man et underpunkt, der hedder ”Bag kulissen”. Her bliver der i et uformelt hverdagssprog, som er typisk for blogs, beskrevet lidt løst og fast om, hvordan det er at drive et museum: “Dagligt skal toiletterne rengøres og sprungne pærer udskiftes – vi har et utal af elpærer, hvoraf langt størstedelen sidder inde i montrerne. Disse er meget vanskelige at komme ind i – godt af hensyn til tyveri men besværligt når pærer skal skiftes og føromtalte edderkopper jages. Og så er der alt det andet – alle disse større og mindre ting der hele tiden skal ordnes, der skal smøres, males, skrues en skrue i og saves en pind, affald køres på lossepladsen og forsyninger til cafeen hentes hjem – listen er alen lang – alt sammen nødvendigt for at museet kan fungerer som arbejdsplads og som kulturtilbud.” http://www.holstebro-museum.dk/information/bag-kulissen.html Museets mange aktiviteter kunne blive kommunikeret i et mere dialogisk hverdagssprog, hvor brugerne kunne kommentere, hvis de skulle få lyst. Jeg vil foreslå museet at oprette to blogs; en til de arkæologiske ansvarsområder og en til museumsrelaterede indlæg. Begge kunne med fordel bruge billeder til at illustrere de forskellige emner. Den arkæologiske blog vil kunne fungere som et netværk for arkæologi-interesserede, hvor der kunne udveksles viden og idéer. Moesgaard Museum oprettede en blog i forbindelse med udgravningen af Bispetorv i Århus, og den blev brugt til at dele billeder og links til presseomtale og som en slags dagbog for udgravningsforløbet.35 Holstebro Museum kunne på samme måde samle deres mange ressourcer og artikler i forbindelse med en fagspecifik blog, hvor arkæologi er omdrejningspunktet. Den museumsrelaterede blog kunne bestå af indlæg fra museets forskellige medarbejdere og dermed følge op på ”bag kulissen”-teksten. Der kunne gøres opmærksom på de film, der bliver vist i museet, på de mange artikler, museets ansatte har skrevet, de digitale nyanbringelser i museet, arrangementer og tilbud i museumscaféen osv. En blog er som regel struktureret i omvendt kronologisk rækkefølge, så de nyeste indlæg står øverst. Dermed kunne museets blog have en funktion som en beskrivende kalender eller som en slags ressource-database, der både viser nye aktiviteter, men også retrospektivt hvad der tidligere har været af aktiviteter og udstillinger. Disse blogs vil kunne give museet en imødekommende og åben profil og hvis der linkes til dem på forsiden, vil brugerne fra den digitale generation såvel som museets faste brugere måske kunne få vakt nysgerrigheden og klikke sig ind på dem for at læse videre. Podcasts 35 http://bispetorvet.wordpress.com/2009/09/01/hikuins-blodh%C3%A6vn-fik-premiere-i-teltet/ Den digitale generation på museum 75 Podcasts er så småt begyndt i at erstatte museernes traditionelle audioguides, som de besøgende kan lytte til på deres tur rundt i museerne. Begge dele har dog været mere benyttet i udenlandske museer end i de danske. Da museumsbesøget ofte er socialt, er det ikke en fordel at man går med hver sit headset på og lytter. Desuden er audioguides ofte struktureret omkring et bestemt forløb gennem museernes samlinger. Man må imidlertid forvente, at den digitale generation gerne selv vil kunne kontrollere, organisere og behovstilpasse, og derfor kan podcasts være bedre egnede.

De kan lyttes til fra museets hjemmeside eller fra håndholdte enheder i museet. Fordelen ved de fleste podcasts er, at de ofte er korte, og som regel vil man kunne stoppe og spole frem og tilbage i dem fra eksempelvis en smartphone. Kunstmuseet Arken har udviklet en række podcasts, såkaldte ARKcasts, hvor brugerne kan vælge mellem ”audiowalks” til særudstillinger eller podcasts om kunstnere eller udstillinger fortalt af museets ansatte eller af børn. http://itunes.apple.com/us/podcast/arkcast/id192577022 Der er dermed mange podcasts at vælge imellem og dermed større mulighed for at forskellige typer af brugere vil kunne finde det, som de måtte have lyst at høre under det bestemte besøg. Kommunikati- Den digitale generation på museum 76 onsformen er transmittativ, men modtageren kan selv vælge og kan afbryde, hvis det alligevel ikke fanger interessen. Podcasts vil også kunne bruges som et læringsmiddel, hvor en skoleklasse for eksempel bliver stillet til opgave selv at producere podcasts til museet om emner efter eget valg. Museernes øvrige brugere kunne også lave podcasts, eller vælge hvad museet skulle lave podcasts om – det ville give museet og brugerne imellem et indblik i, hvad forskellige typer finder interessant ved det pågældende museum. Holstebro Museums legetøjssamling kunne kommunikeres af børn ud fra deres oplevelser af genstandene, museets ældre besøgende kunne kommunikere deres erindringer om byens og egnens historie osv. I forhold til den digitale generation og Web 2.0 vil Holstebro Museums hjemmeside i lyset af det foregående skulle fokusere noget mere på at udvikle aktiviteter, der er baseret på konversationel interaktion.

Den digitale generation værdsætter at samarbejde med andre; at kunne vælge og bidrage med innovative idéer og at lære gennem underholdning. Holstebro Museums hjemmeside må siges endnu at være et stykke fra at kunne understøtte disse krav og forventninger, og derfor har jeg baseret mine løsningsforslag på de IKT-midler, som vil være mest realistiske at starte med. Hvis oplevelserne på museets hjemmeside skal understøtte konversationel interaktion kunne museet udvikle aktiviter som en museumswiki, hvor brugerne og museet i fællesskab udvikler indholdet – som det tidligere nævnte eksempel fra Smithsonian Museums wiki. Da museets samlinger spænder over et stort kulturhistorisk område, kunne wikien udvikles med udgangspunkt i ét område som for eksempel arkæologi. Her kunne der laves indlæg om genstande og om bevaring, registrering og kassation (udskillelse fra samlingen) af genstandene, om arkæologiske lokaliteter, om tiden fra oldtiden til i dag osv. Museet kunne også oprette et museumsnetværk som Brooklyn Museums, men med fokus på meningsudveksling om bestemte museumsemner med andre brugere. Museet kunne udvikle virtuelle vikinge- eller middelalderspil, hvor brugerne kunne spille sammen i et web-univers.

Teorien kan benyttes til at illustrere ét forhold ved kommunikationen på Web 2.0, nemlig principperne om decentralisering – hvor der ikke er nogen central magtposition, beslutninger tages af individer baseret på deres specifikke viden, og sammenlægningsmekanismen – at de individuelle beslutninger kan konverteres til én kollektiv beslutning. Men Web 2.0 er netop også kendetegnet ved det modsatte forhold, nemlig den konversationelle interaktion. Når brugere i Wikipedia samarbejder om at lave wiki-indlæg og diskuterer indlægget i det tilknyttede diskussionsforum, eller når brugere i sociale netværk udveksler meninger og erfaringer som for eksempel i Kræftens Bekæmpelses blog om kræft20, eller når studerende går på ”geocaching” og sammen løser problemer som for eksempel i Skagens Museums Zig-Zag geocaching21, er det alle eksempler på web-medieret konversationel interaktion. Hvis man benytter Web 2.0 til at kommunikere og som redskab til interaktive oplevelser, vil der være flere muligheder i at skabe interaktion gennem alle fire kommunikationsmønstre. Jeg vil i mine løsningsforslag tage direkte afsæt i disse fire skitserede kommunikationsmønstre og forsøge at omsætte dem til konkrete kommunikationsformer ved hjælp af IKT som kommunikationsmiddel. Nu er det på tide at vende blikket mod museernes brugere.

5. MUSEUMSBRUGERNE FRA DEN DIGITALE GENERATION Dette kapitel vil tage udgangspunkt i Kulturministeriets undersøgelser af museernes nuværende brugere og webbrugere. Af undersøgelsernes resultater bliver der tegnet et billede af forskellige brugertyper, såkaldte segmenter, som inddeles i forhold til fælles værdier, interesser og livsstil. Jeg vil udfolde disse identitetsrelaterede karakteristika lidt nærmere med hjælp fra to museologiske perspektiver og efterfølgende udvikle en segmentbeskrivelse af den digitale generation, der er vokset op med internet og derfor besidder andre identitetsrelaterede karakteristika end dem, der bliver fremført i brugerundersøgelsernes rapporter. Jeg vil afslutningsvist perspektivere denne segmentbeskrivelse til de kompetencekrav, der stilles til denne generation og i forlængelse heraf, hvordan museerne vil kunne udnytte potentialerne ved IKT som læringsmiddel i deres didaktiske udvikling af oplevelser. 20 www.blogomkraeft.dk/ 21 http://touchwall.zigzagskagen.dk/touchwallroute/ Den digitale generation på museum 44 5.1 MUSEUMSBRUGERNE I DAG Hvem er brugerne og hvordan oplever de deres museumsbesøg?

Den digitale generation på museum 42 Decentralisering: Der er ingen central magtposition, beslutninger tages af individer baseret på deres specifikke og lokale viden. Eksistensen af en sammenlægningsmekanisme, der neutralt og uden påvirkning kan konvertere de individuelle beslutninger til en kollektiv beslutning (Surowiecki, 2004, kap.2-5; Dohn & Johnsen, 2009, p.164-165). Disse betingelser fulgte Brooklyn Museum meget nøje i deres bruger-kuraterede udstilling. Formålet med udstillingen var at undersøge, om denne sammenlægningsmekanisme af massernes visdom vil kunne overføres til en museumskontekst, nærmere bestemt om museets brugere (altså ”masserne”) vil kunne kuratere en udstilling lige så vel eller måske endda bedre end museets faglige eksperter. Udstillingen forløb gennem fire faser, hvoraf de tre første foregik online og den sidste som en udstilling i det fysiske museum. Første fase var et ”open call” til de kunstnere, der ønskede at bidrage med et fotografi, der dog skulle forholde sig til et specifikt tema ”The Changing Faces of Brooklyn”. I anden fase blev den almindelige offentlighed så indbudt som kuratorer. Et til formålet udviklet elektronisk værktøj skulle hjælpe brugerne til at vurdere værkerne på en skala fra mindst til mest effektiv i forhold til æstetisk udtryk, de anvendte fotografiske teknikker og hvorvidt de enkelte værker holdt sig til temaet. Som en del af vurderingen blev personerne bedt om at angive deres personlige viden om kunst på en skala fra ekspertviden til ingen viden. I sidste fase blev 20 % af de fotografier, der af folk blev vurderet som de bedste udstillet i museet. Resultatet af brugernes vurderinger viste, at mange af de samme fotografier var blevet vurderet som de bedste.

Derudover blev brugernes vurderinger efterfølgende sammenholdt med vurderinger fra et ekspertpanel, heriblandt James Surowiecki og museets faglige ansatte, og her viste det sig, at der var et stort overlap mellem eksperternes og brugernes vurderinger af fotografierne: http://www.brooklynmuseum.org/exhibitions/click/comparison.php Resultatet af udstillingen har ikke overraskende fået James Surowiecki til at konkludere, at ”the places for tapping the collective intelligence of diverse crowds are wider than we might imagine” (Surowiecki, J., Den digitale generation på museum 43 2008). Interaktionsformen, der er på spil her, er den samme som i det første eksempel – en registrerende interaktion, hvor brugerne producerer indholdet, men som museet distribuerer, og endvidere er der heller ikke her social interaktion mellem brugerne. Surowieckis Wisdom of Crowds-teori er med principperne om uafhængighed og sammenlægningsmekanisme derfor en diametral modsætning af paradigmet kommunikation som interaktion; der sker ingen fælles meningsudveksling eller meningstransformation.

Hvornår vil det her komme til at virke fra?
Svar:
• Vores mål er at indgå en politisk aftale i foråret 2019. Regeringen vil nu indbyde de relevante organisationer og foreninger for at høre deres synspunkter om regeringens udspil. Derefter vil regeringen indbyde til politiske forhandlinger.

• Den aftale kommer vi til at gå til valg på, og så skal den gennemføres og gøres til virkelighed efter valget, hvis der er flertal for det. Det er lidt ligesom efterlønsreformen fra 2011, hvor Lars Løkke Rasmussen som statsminister forhandlede en aftale på plads i foråret 2011, som blev gennemført efter valget i efteråret 2011.

• Hvis det lykkes, så er målet, at den nye organisering af sundhedsvæsenet skal træde i kraft 1. januar 2021.

Hvor skal pengene komme fra?
Svar:
• Ud af de 6 mia. kr. i Nærhedsfonden kommer 1,5 mia. kr. direkte fra reduceret administration og nedlæggelse af regionsrådene. Fx fordi vi ikke længere skal aflønne politikere i regionsrådene, give partistøtte og nu kan skære ned på bureaukrati og administration i det regionale lag. Resten af pengene kommer fra finanslovsaftaler, Danske Regioners formue og penge til offentlige investeringer.

• Finansieringen til mere nærhed afhænger af, at man er med til at finde pengene. Med vores forslag har vi altså 1,5 mia. kr. mere end oppositionen til at investere i sundhed, fordi vi nedlægger regionerne.

1. a. Argumenter fra andre partier

Socialdemokratiet: Reformen vil medføre centralisering (Altinget 16. januar 2019)

Hovedargumentet fra Socialdemokratiet er at den nye reform vil medføre centralisering:
Formand for Socialdemokratiet, Mette Frederiksen, udtaler om sundhedsreformen: “Løsningen på udfordringerne i sundhedsvæsenet er ikke mere centralisering. Dét, der er brug for, er mere nærhed. Og mere tid til patienterne. At regeringen vil nedlægge regionsrådene, virker ærligt talt mere som en slags parterapi for blå blok end et reelt ønske om løse udfordringerne i sundhedsvæsenet. Hverken patienter, medarbejdere eller pårørende er tjent med, at vores sundhedsvæsen kastes ud i endnu et af Lars Løkkes skrivebordprojekter.”
Regionsrådsformand Ulla Astman supplerer

“Vi har et rigtig godt sundhedsvæsen, men det er ikke perfekt. Der er stadig ting, vi kan og skal gøre bedre. Særligt når det handler om at skabe bedre sammenhæng for patienterne og et mere nært sundhedsvæsen. Hvordan skal et statsligt og centraliseret sundhedsvæsen skabe mere nærhed?
Det skylder regeringen stadig svar på. Nye strukturer er ikke dét, patienter og medarbejdere har brug for. Det vil kun føre til mere bureaukrati og reformlamme hele sundhedsvæsenet, mens dét, der er behov for, er mere tid til patienterne og mindre travlhed.”
Svar:
Det virker som om Mette Frederiksen ikke har læst hele forslaget da meget i forslaget er netop at flytte behandlingen tættere på patienterne, – reformen sigter mod at lave en ny struktur for sundhedsvæsenet og ruste det til at håndtere et stigende pres nu og i fremtiden.
Frem mod 2030 vil der bl.a. komme 230.000 flere ældre, 60.000 flere med KOL (Kronisk Obstruktiv Lungesygdom) og 200.000 flere med type 2-diabetes. Det kræver nye visioner, ambitioner og en samlet plan.

Det er et paradoks at høre Socialdemokratiets formand hævde at dette forslag er mere centralisering, – må jeg lige minde om et par alvorlige tiltag Soc. har været ansvarlige for mellem 2011 og 2015 da de havde regeringsmagten.
DE TRE VIGTIGSTE BUDSKABER
1. Sidst Socialdemokratiet og Mette Frederiksen havde magten, blev der centraliseret i stor stil. Statslige arbejdspladser blev sendt til hovedstaden. Antallet af landbetjentstillinger blev halveret, og S-regeringen lukkede en lang række lokationer i SKAT i byer uden for København. Resultatet var et mere skævt Danmark.
2. Ven er siden 2015 gået en helt anden vej, end Socialdemokratiet gjorde mellem 2011 og 2015. Siden valget har Ven leveret en række resultater, der sikrer et Danmark i balance. Vi har igangsat Danmarkshistoriens største udflytning af 8.000 statslige arbejdspladser. Vi har lavet en ambitiøs fødevare- og landbrugspakke, som særligt skaber vækst i landdistrikterne. Vi har liberaliseret planloven og lavet en ambitiøs bredbåndspulje.
3. Nu forsøger Socialdemokratiet at bilde danskerne ind, at de går ind for decentralisering. Men det viser historien er forkert. Mette Frederiksen kommer med en masse slogans og lette løfter, men når det kommer til at gennemføre konkret politik, der sikrer et Danmark i bedre balance, så stritter Socialdemokratiet imod.

Klassiske malingstyper på træ De fem første malingstyper i ovenstående oversigt repræsenterer sammen med trætjæren en række klassiske malingstyper, som vi kan følge på bygninger, for trætjærens vedkommende 800 år tilbage, men for de øvrige ca. 300-400 år. Det er derfor malinger og overfladebehandlinger, som vi faktisk kender på godt og ondt over meget lang tid. Selv om meget er ændret i tidens løb, er det dog stort set muligt at Mange, men ikke alle klassiske malingstyper er matte i overfladen. I slutningen af 1700-tallet kom helt blanke overflader, især til døre og marmorerede felter, på mode. Ved hjælp af blanke lakker, og en række teknikker, der kom fra Kina, via Holland, kunne man lakere, samt slibe og polere sig frem til nogle helt fantastiske overflader, hvoraf mange holder endnu. Linoliemalet revledør fra 1776. Man ser dels den karakteristiske og meget smukke blegning af farven, der oprindeligt er mørk blå, og den ligeså karalteristiske og smukke slangeskind-krakelering, der viser at malingslaget langsomt nedbryder sig selv.

Overfladebehandling af udvendigt træværk Farvesætning af interiøret l farvesætning af interiøret er det som nævnt en god idé at benytte den samme klassiske farveskala som ovenfor nævnt, da det giver en smukt og ”klassisk” farveharmoni, hvortil kommer at ældre interiører faktisk er skabt til disse farver – og f.eks. ikke kun hvidt og hvidt. Interiør Farverne repræsenterer et noget større farvespekter, bl.a. indeholder de forskellige blandingsfarver: Dueblå, gammelrosa, vissengrøn og lys gul okker. Med farver og især smukke farvesammensætninger kan man skabe stemning og variation i rum og interiører. Hvidt spiller en vigtig rolle i dette sammenspil, for præsentationen af farverne på den flotteste vis. Hvidt i hvidt bliver udflydende og uden den samme karakter.

En stor del af malerarbejdet på ældre bygninger handler om, hvordan og med hvad man maler, på de allerede malede overflader, hvordan og med hvad, man maler med på ældre materialer og overflader, hvor der har fundet en vis grad af nedbrydning sted, samt hvordan og med hvad, man opretholder og bevarer overfladernes oprin med maling kan man også imitere marmor eller ædle træsorter eller tredimensionelle elementer.

Overfladebehandling af udvendigt træværk Farvesætning af interiøret l farvesætning af interiøret er det som nævnt en god idé at benytte den samme klassiske farveskala som ovenfor nævnt, da det giver en smukt og ”klassisk” farveharmoni, hvortil kommer at ældre interiører faktisk er skabt til disse farver – og f.eks. ikke kun hvidt og hvidt. Interiør Farverne repræsenterer et noget større farvespekter, bl.a. indeholder de forskellige blandingsfarver: Dueblå, gammelrosa, vissengrøn og lys gul okker. Med farver og især smukke farvesammensætninger kan man skabe stemning og variation i rum og interiører. Hvidt spiller en vigtig rolle i dette sammenspil, for præsentationen af farverne på den flotteste vis. Hvidt i hvidt bliver udflydende og uden den samme karakter.

For at præcisere dette, kaldes maling bestående af kogt (eller rå) linolie og pigment for linoliemaling. Hvis man i dag foreskriver ’oliemaling’, kan det kun opfattes som den arbejdsmiljø belastede ’syntetiske oliemaling’, ikke den i malerbøger og malerfagsproget før 1930 benævnte ’oliemaling’. Denne kalder vi derfor for linoliemaling. Klassiske overfladebehandlinger på murværk og puds Ved overfladebehandling af murværk og puds skete der det samme som med linoliemalingen på træ i 1970-erne og 80-erne. Den oprindelige – her rent faktisk ’middelalderlige – fremstilling af læsket kalk ved læsning af den brændte kalk sten med vand og efterfølgende lagring af den læskede kalk frostfrit i jordgravede huller i 3-5 år, blev taget op igen. De tekniske resultater var overbevisende bedre end den på dette tidspunkt, industrielt fremstillede, tørlæskede ’stampede kalk’. Da udtrykket ’dobbelt stampet kalk’ oven i købet var brugt allerede, blev den ’ny-introducerede’, gamle form for læsket kalk døbt kulekalk, efter den særlige lagring i jorden, i såkaldte ’kuler’. ’Herholdts Villa’ ved søerne i København er kalket med en engelskrød kalkfarve i 1988 – og, der står smuk og lysende her mere end 20 år efter. 

Anvendelsen af den langtidslagrede kulekalk har igen sat kalkning af facader i højsædet. Hvor den industrielt fremstillede stampede kalk ofte skulle genkaldes hvert år, kan den læskede kalk af kulekalk holde i 5-8 år før den skal genkaldes, ofte endda længere. Derudover har en kalket overflade en bedre fugt dynamik end plastikmaling og andre plastholdere facadebehandling produkter og rent æstetisk har kulekalk behandlingen en meget smuk, åben og lysende overfladekarakter. Kulekalken kan også konkurrere økonomisk med diverse andre overfladebehandling produkter til murværk og puds, bl.a. fordi den er meget enkel og billig at genbehandle. Da den nedbryder sig selv langsomt skal man ikke ud i en meget omfattende og dyr afrensning af gamle lag.