Derudover har en kalket

For at præcisere dette, kaldes maling bestående af kogt (eller rå) linolie og pigment for linoliemaling. Hvis man i dag foreskriver ’oliemaling’, kan det kun opfattes som den arbejdsmiljø belastede ’syntetiske oliemaling’, ikke den i malerbøger og malerfagsproget før 1930 benævnte ’oliemaling’. Denne kalder vi derfor for linoliemaling. Klassiske overfladebehandlinger på murværk og puds Ved overfladebehandling af murværk og puds skete der det samme som med linoliemalingen på træ i 1970-erne og 80-erne. Den oprindelige – her rent faktisk ’middelalderlige – fremstilling af læsket kalk ved læsning af den brændte kalk sten med vand og efterfølgende lagring af den læskede kalk frostfrit i jordgravede huller i 3-5 år, blev taget op igen. De tekniske resultater var overbevisende bedre end den på dette tidspunkt, industrielt fremstillede, tørlæskede ’stampede kalk’. Da udtrykket ’dobbelt stampet kalk’ oven i købet var brugt allerede, blev den ’ny-introducerede’, gamle form for læsket kalk døbt kulekalk, efter den særlige lagring i jorden, i såkaldte ’kuler’. ’Herholdts Villa’ ved søerne i København er kalket med en engelskrød kalkfarve i 1988 – og, der står smuk og lysende her mere end 20 år efter. 

 

Anvendelsen af den langtidslagrede kulekalk har igen sat kalkning af facader i højsædet. Hvor den industrielt fremstillede stampede kalk ofte skulle genkaldes hvert år, kan den læskede kalk af kulekalk holde i 5-8 år før den skal genkaldes, ofte endda længere. Derudover har en kalket overflade en bedre fugt dynamik end plastikmaling og andre plastholdere facadebehandling produkter og rent æstetisk har kulekalk behandlingen en meget smuk, åben og lysende overfladekarakter. Kulekalken kan også konkurrere økonomisk med diverse andre overfladebehandling produkter til murværk og puds, bl.a. fordi den er meget enkel og billig at genbehandle. Da den nedbryder sig selv langsomt skal man ikke ud i en meget omfattende og dyr afrensning af gamle lag.

Share

Recommended Posts

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *