For at besvare min problemformulering har jeg valgt at opstille følgende delproblemer, som tilsam-
men vil udgøre specialets teoretiske fundament og som vil blive gennemgået som særskilte kapitler i
kronologisk rækkefølge:
 Det informationsteknologiske samfund: Hvad karakteriserer det informationsteknologiske
samfund og hvilken betydning har IKT og internettet for samfundets kommunikationsformer?
Den digitale generation på museum

Jeg vil indledningsvis forsøge at indkredse, hvordan samfundet beskrives lige nu, og hvad det betyder
for min videre diskussion af samfundets nye kommunikationsformer. Til dette formål har jeg valgt at
støtte mig til professor i multimedier Lars Qvortrup, som gennem værkerne Det hyperkomplekse sam-
fund, Det lærende samfund og Det vidende samfund belyser, hvilke udfordringer vi står over for i dag og
hvilken funktion IKT som lærings- og kommunikationsmiddel kan have til at håndtere samfundets
hyperkomplekse udfordringer. Som Qvortrup pointerer, er paradigmeskiftet centreret om to forhold;
samfundets udvikling og de teknologiske nyskabelser, som er opstået i forbindelse med internettets
massive udbredelse. Jeg vil derfor belyse begge forhold, men med et særligt fokus på det nye kommu-
nikationsunivers (Castells M., 2003), der er opstået med udviklingen af World Wide Web. Jeg vil skitse-
re de fænomener, der vedrører webbets organisations- og kommunikationsformer på baggrund af
forskellige perspektiver; det være sig mere teoretisk funderede værker som Internetgalaksen af Manu-
el Castells, E-læring på web 2.0 af Nina Bonderup Dohn og Lars Johnsen og mere populærvidenskabeli-
ge værker og artikler som udpeger en række tendenser, der er baseret på omfangsrige kvantitative
som kvalitative undersøgelser som eksempelvis Wikinomics af Don Tapscott og Anthony Williams og
artikler af ophavsmanden til betegnelsen ”Web 2.0” Tim O’Reilly. På den måde får jeg mulighed for at
belyse webbet gennem et bredt perspektiv og gennem et mere anvendelsesorienteret teoretisk per-
spektiv på webbet som kommunikationsmiddel. Jeg vil afslutningsvist i kapitlet undersøge museernes
anvendelse af webbet gennem medieforskeren Werner Schweibenz kategorisering af museumshjem-
mesider.

1.3 SPECIALETS TEORI, METODE OG OPBYGNING
Specialet omhandler museale kommunikationsprocesser, som foregår ved anvendelse af IKT. Min fremgangsmåde til at angribe specialets problemfelt tager derfor udgangspunkt i de hovedelementer,
som en simpel kommunikationsproces vil involvere, nemlig afsender (museumsinstitutionen), modta-ger (brugerne) og kommunikationsmidlet (IKT). Da specialets præmis bygger på et paradigmeskifte,
der har medført forandringer inden for alle samfundets organisations– og kommunikationsformer,
betyder det, at kommunikationsprocessen påvirkes og formes på et større makroniveau, hvor relatio-
nerne mellem kommunikationens parter kan antage nye og komplekse strukturer.

Jeg har valgt at belyse specialets genstandsfelt ud fra et overvejende teoretisk perspektiv. Min metode
er derfor at sammenholde og diskutere en række teorier, som hver især relaterer sig til problemfor-
muleringen. Til en nærmere konkretisering af opgavens problemfelt har jeg i specialets kapitel 7 valgt at inddrage to cases, henholdsvis Holstebro Museum og Danmarks Fotomuseum. Valget af de to muse- er er truffet ud fra den simple årsag, at de begge halter langt bagefter den informationsteknologiske
udvikling og derfor vil kunne fungere som et godt fundament til at illustrere flest mulige pointer. Løs- ningsforslagene til de to museer baserer sig på specialets teoretiske fundament, men tager udgangs-punkt i de to museers konkrete kontekster. Jeg har efter personlige samtaler med direktørerne fra begge museer indkredset deres reelle behov og formål med løsningsforslagene.

Danmarks Fotomuse-um har således udtrykt et ønske om nogle løsningsforslag til, hvordan de ved hjælp af IKT vil kunne
kommunikere målrettet til de yngre digitale brugere og samtidig styrke deres kommunikation med
deres nuværende kernebrugere. I den forbindelse vil de også gerne have nogle forslag til, hvordan
museumsoplevelserne i museet og på deres hjemmeside vil kunne blive styrket ved hjælp af IKT. Hol-
stebro Museum har allerede igangsat en række digitale initiativer til den digitale generation i museet
og ønsker derfor, at jeg fokuserer på deres hjemmeside. Museet har netop fået en ny hjemmeside, men
har ikke gjort sig nogen overvejelser om, hvordan den skal bruges til at kommunikere eller skabe op-
levelser til den digitale generation. Museet har især udtrykt ønske om, at løsningsforslagene tager ud-
gangspunkt i, hvordan sociale medier vil kunne styrke deres kommunikation og digitale oplevelser.

Udkast til hovedopgaven
Jeg har som praktikant primært siddet med arbejdsopgaver, som i stor grad omhandler SEO. Derfor
synes jeg at det kunne være spændende at udarbejde en hovedopgave, der omhandler SEO.
Tidligere i opgaven har jeg belyst, hvilken arbejdsopgaver jeg har siddet med, som i en stor grad
dækker over SEO-optimering. Derfor vil jeg nu dykke længere ned i emnet, hvor jeg kommer ind på
modeller og forklaring. Jeg vil uddybe og give en klar forståelse af SEO og dens opbygning. Jeg vil
derfor afvikle min hovedopgave, så det har en klar refleksion fra min praktikperiode og opgave til
min afsluttende eksamensrapport. Grunden til mit emnevalg skyldes, at jeg har arbejdet meget med
SEO og føler at jeg har skabt mig en klar forståelse og overblik over emnet. Derfor kunne det være
spændende at få lov til at gå i dybden med emnet. Hvis jeg skal komme med udkast til en
problemformulering, vil det lyde således.
Problemformulering:
Når man arbejder med SEO er det vigtigt at forstå, hvordan Google tænker. Jeg vil derfor i min
hovedopgave diskutere, hvordan man kan opnå større effektivitet i Googles søgeresultater. Jeg vil
dermed oplyse vigtigheden i at arbejde med SEO. Udover det vil jeg komme med strategiske tilgange
til hvordan man skal arbejde med SEO. Med nogen illustrationer af modeller, vil jeg overskueliggøre
forståelsen af teorien. Jeg vil inddrage emner, som hjemmesideopbygning, synlighed,
brugervenlighed, rangering, optimering af landingssider, trafik, søgeord, konkurrenter,
annoncering, link Building, sociale medier, indhold, optimering af hjemmeside m.m. Derefter vil jeg
inddrage modeller som long tail strategi og SEO-pyramiden og SEO-værktøjer.

Hovedemne: SEO
Problemstilling:
– Hvad er SEO?
– Strategien bag SEO
– SEO for en virksomhed
– Hvordan får jeg min virksomhed til at hitte?
– Hvordan SEO-optimer man sin hjemmeside?

På denne måde bliver det nemmere for Google at opfange fokussøgeordet og vise det frem når der
bliver søgt efter det. Kort sagt handler det om kvalitet. Man får en høj annonceplads, hvis man har
en høj CTR og laver gode annoncer og landingssider, som matcher de søgeord der inddrages i
tekstindholdet.

Fokusordet har også en betydning for konkurrencen på søgeresultater ”long tail strategi.” Det giver
noget ekstra, hvis man på forhånd kender til målgruppens søgeadfærd.
Noget andet man skal have i fokus for at være konkurrencedygtig på markedet er opbygning af
landingssiderne. Siden skal være informativ og skal fange brugerens opmærksomhed. Det skal være
overskueligt at agere på siden og dermed nemt at navigere rundt i. Det betyder også at menuen skal
være nemt at navigere i, da det er vigtigt at tage højde for brugervenligheden. Overordnet set skal
man altid optimer på sin hjemmeside – opdatere siden løbende, da Google hele tiden opdater deres
algoritme.
SEO-pyramiden
Når man vælger at arbejde med SEO er det altid godt at have en tjekliste. På illustrationen nedenfor
kan vi se en række værktøjer eller aktiviteter. Når man vælger at følge op på listen kan man sikre sig
en topplacering på Googles annonceringsplatform. Når man vælger at arbejde med SEO handler det
om at prioritere. Man starter oftest fra de basale ting, hvilket er placeret nederst på pyramiden og
retter sig op efter. Det afhænger alt efter, hvordan man vælger at indrette siden hjemmeside.

Hvis vi antager, at en privat person gerne vil købe et par nye sko er det første input oftest at lave
research på Google. Da Google er en kæmpe markedsføringsplatform er det oplagt at anvende, da alle markedsfører deres produkter gennem fx Google. Derudover har Google en masse annonceplads, hvor virksomheder eller organisationer, som har et produkt eller et service træder i kraft. Her starter kampen om at opnå synlighed og få en topplacering i Google Ads (annonceringsplatform). Eksempelvis når man slår søgeordet ”lektiehjælp” op på Google søgefelt, kommer der 10 forslag pr. side på Google. For at opnå mest mulig trafik, som annonceejer er det vigtigt at man har en plads i top 4-placering. Det betyder at Google Ads kategoriser annoncer i forhold til, hvor relevant og brugbart indholdet er. Google tjener her på PPC, således at der bliver betalt penge, hver gang en bruger klikker ind på annoncen. Pengene bliver betalt af annonceejeren, altså at Google bliver betalt for hver gang der bliver klikket på en annonce. Derfor kræver det et
stratetisk valg i forhold til placering af annoncerne ifølge Google. Annonceejernes pligt er her at
optimere deres sider og indhold løbende, da der er hård konkurrence på markedet.

Google vælger som nævnt de klikbare annoncer, men hvornår er en annonce klikbar. Det er den når den har relevant indhold, overskrifter, landingssider, backlings, rankering, nøgleord m.m. Jeg har blandt andet fundet ud af, hvorfor det er så vigtigt at arbejde med link Building. Det er vigtigt at linke andre links ind til ens egen hjemmeside, da man dermed opnår mere synlighed. Det sker således at Google opfanger, at der mange der linker ind til den bestemte hjemmeside. Dermed ser potentiale i klik og placere annoncen højere op, desto flere der linker til den. Inde på siden Ahrefs kan man arbejde med backlings, hvor man bygger sin hjemmeside op på interne og eksterne links. Man få muligheden for at tjekke, hvilke eksterne hjemmesider linker ind til ens konkurrent ved brug af Ahrefs. Så ved man, hvor man skal gå hen for at spørge om de vil linke ind til ens eget hjemmeside.

Link Building alene udgør ikke synligheden på Google, men også fokussøgeord er med til at rangerer på Google. Når man skriver et indlæg eller en landingsside er det vigtigt at man gør en klar overvejelse om, hvilken fokussøgeord man bruger. Skal man fx skrive en Landingsside, der skal omhandle ”online lektiehjælp”, så skal man ikke nøjes med at skrive det i overskriften, men også i tekstindholdet og underoverskrifter på siden uden at det bliver for meget.

SEO for en virksomhed
Under mit praktikforløb arbejdede jeg meget med SEO. Men hvad er SEO egentligt? Det står for
søgemaskineoptimering og er opbygget på nogle elementer, som er vigtig at følge op på for at opnå synlighed. For at sikre en topplacering på Google skal man have en rækkevide på plads. For at
synliggøre sin hjemmeside for Google er det vigtigt at arbejde med SEO. Det er blandt andet vigtigt
at optimere sine landingssider eller indhold, som i denne forstand kunne være indlæg. Ved brug af
SEMrush SEO-værktøjet er det muligt at SEO-optimer, alt tekstindhold. SEMrush er bygget op på en
skala fra 1 til 10, hvor tallet viser, hvor optimeret indholdet er efter du har indtastet fokussøgeordet.

Lad os antage, at vi har et indlæg der omhandler valg af gymnasialuddannelse. Derfor indgår ord,
som STX, HTX, HHX, studeretning, gymnasievalg, studentereksamen, information, grundforløb, fag
og niveau i tekstindholdet. Derfor er disse ord relevant at skrive ind, som fokussøgeord ind under
”Target keywords.” Værktøjet giver dermed også nogle tricks til, hvordan man kan få et bedre
resultat. Hvis tekstindholdet indeholder lange sætninger står der ”prøv at forkorte de lange sætninger”. Mangler der nogle links, så råder den vedkommende til at tilføje links. Er der mangel på
noget visuelt gør den dig opmærksom på det. Dermed har SEMrush også den funktion at den
sammenligner indholdet med andre eksterne indhold og giver en gennemsnit på, hvor lang indholdet bør at være. Dermed kan den også måle på, hvor original indholdet er og hvordan tonen er. Hernede kan vi se at skalaen har ramt 8,5 i en af de indlægs der omhandler valgt at gymnasie.

Udklip af arbejdsopgaver
Herunder har jeg illustreret en kvart del af mine arbejdsopgaver jeg har siddet med.
Arbejdsopgaven gik ude på at finde 10 forslag til indhold, der vil ligges op på GoTutors Facebook
og Instagram profil. Det der bliver lagt op i forvejen er videokampagner, Gif, indlæg og det der
aktuelt for undervisningen. Jeg kom med forslag som, regnestykker, Word Search, Vidste du at,
spørgsmål, konkurrencer og gratis undervisnings videoer på YouTube. Efter jeg fik godkendt mine
ideer, sad jeg ned for at skabe indholdet og kreerer dem på Adobe Premier Rush. Disse typer
indhold har potentiale til at blive kommenteret, syntes godt om og delt videre. Hvis de får
opmærksomhed, som der forventes, vil vi nå større synlighed for dem der ikke i forvejen kender til
GoTutor. Dermed vil vores kendskabsgrad stige. Min ide opstod ud fra min egne interesser og,
hvad jeg selv bedst kan lige og se på, når jeg færdes på Facebook og Instagram. Jeg møder tit, at
mange kommenter og syntes godt om, disse typer opslag. Det vil også gøre GoTutors Profil lidt
børn- og ungevenligt, i forhold til hvad den plejer at være. Derudover har jeg har uploadet ekstra
materiale på Wiseflow, som bilag til nogle af de arbejdsopgaver jeg har udarbejdet. Der ligger
blandt andet en udarbejdelse af landingsside og indlæg til GoTutors online lektiehjælp.

Når teamet har planlagt en god indholdsstrategi vælger de også at udarbejde strategisk
medieplanlægning ved hjælp af alle de informationer de har indsamlet. Medieplanlægning er her
tilknyttet til et andet program, ved navn Zapier. Funktionen for dette program er at udgive
automatisk den ønskede aktivitet på det valgte sociale medie. Det virker således, at man uploader
eksempelvis en videokampagne og derefter vælger en udgivelsesdato, tid, format, overskrift og
hvilken medie den skal udgives til. Zapier udgiver dermed den planlagte aktivitet automatisk på den
valgte dato, uden at det efterfølgende giver besked på, at der er lagt noget op på den valgte kanal.
På denne måde udarbejdes der oftest medieplanlægning to uger frem.

Det næste er at skabe værdigfuldt indhold, som videokampagne, reklamekampagne, indlæg, Gif.
GoTutor er en undervisningsvirksomhed som er præget af højtider. Alt efter højtiderne skrifter
titlerne. Fx har der lige været en højtid med SRP/SOP. Her blev der lagt en masse videokampagner
op omkring SRP-forløbet og indlæg med nogle råd, tips og tricks til, hvordan man kan gennemføre
dette forløb med gode resultater. Der findes også andre højtider, som fx afgangseksamen og
almindelig eksamen. Formålet med alle de content der bliver lagt op, er at øge salg af
undervisningsforløb. Alt content der bliver skabt handler primær om lektiehjælp, mistrivsel, angst,
underviser, elever, ordblindhed, tideligere forløb hos GoTutor og det der er aktuelt i øjeblikket.

Content marketing er en form for markedsføring, hvor formålet er udforme og distribuere relevant
og værdifuldt indhold til den definerede målgruppe. Min primær arbejdsopgave har været at skabe
og kreere content. Herunder skrivning af diverse indlægs til bloggen og SEO-optimer dem med
SEMrush. Deraf har jeg været med til medieplanlægning, annoncering på diverse medier, e-mail
marketing, landingssider, backlings, Gif, uddeling og ophængning af flyers og plakater på diverse
skole og gymnasier m.m.

Da jeg sad med indholdsproduktionen var der nogle særlige ting jeg skulle overveje på forhånd. Jeg
skulle gøre mig en anelse om, hvordan jeg ville overraske modtageren. Indholdet skulle først og
fremmest være relevant og noget som let ville kun gå viralt, noget visuelt, let læseligt, grammatisk
fejlfrit og relevant for virksomhedens budskab.

Svar:
• Nej. Socialdemokratiet har fremlagt nogle lette og urealistiske løsninger på store og komplekse problemer.

• Der findes ikke 1.000 ledige sygeplejersker lige nu, så Socialdemokratiets løfte har slet ikke realisme bag sig. Løsningen er at uddanne nogle flere sygeplejersker – og det vil vi gøre med vores udspil. Vi vil over de kommende fire år optage 2.000 flere sygeplejersker end de seneste fire år.

• Vi skal løse problemerne med manglende lægedækning. Men at tvinge nyuddannede læger, som smutter igen efter seks måneder, til områder med lægemangel er ikke løsningen. I stedet vil vi uddanne flere læger i almen medicin og oprette flere sundhedshuse.

Hvordan vil jeg som patient eller borger komme til at mærke en forskel, hvis regeringens planer bliver til virkelighed?
Svar:
• Du vil opleve sundhedstilbud, der er tættere på. Det drejer sig eksempelvis om flere lokale sundhedshuse og flere ambulancer.

• Du vil opleve mere sammenhæng i din behandling, hvor færre patienter tabes mellem stolene, og hvor de forskellige tilbud taler bedre sammen.

• Du vil have stærkere patientrettigheder. Det betyder, at du har et stærkere værn mod uværdig behandling i sundhedsvæsenet.

• Forslagene kommer oven i de initiativer, som regeringen allerede har taget. Vi har bl.a. givet en større økonomisk gulerod til alment praktiserende læger i tyndtbefolkede områder.

Hvem skal sidde i de nye bestyrelser?
Svar:
• Vi foreslår at lave fem sundhedsforvaltninger med én bestyrelsesformand hver. De er så hver især repræsenteret i Sundhedsvæsen Danmark og skal tage sig af driften af sygehuse og praksissektor og stå for den lokale gennemførelse af nationale prioriteter.

• Regeringen foreslår, at det bliver de fem nuværende regionsrådsformænd, der bliver formænd for bestyrelserne i forberedelsesperioden og den første treårsperiode.

Socialdemokratiets løsning på sundhedsvæsenets udfordringer er at ansætte 1.000 flere sygeplejersker og tvangsudflytte yngre læger til landdistrikterne. Er det ikke en bedre og mere simpel løsning?