Klassiske malingstyper på træ De fem første malingstyper i ovenstående oversigt repræsenterer sammen med trætjæren en række klassiske malingstyper, som vi kan følge på bygninger, for trætjærens vedkommende 800 år tilbage, men for de øvrige ca. 300-400 år. Det er derfor malinger og overfladebehandlinger, som vi faktisk kender på godt og ondt over meget lang tid. Selv om meget er ændret i tidens løb, er det dog stort set muligt at Mange, men ikke alle klassiske malingstyper er matte i overfladen. I slutningen af 1700-tallet kom helt blanke overflader, især til døre og marmorerede felter, på mode. Ved hjælp af blanke lakker, og en række teknikker, der kom fra Kina, via Holland, kunne man lakere, samt slibe og polere sig frem til nogle helt fantastiske overflader, hvoraf mange holder endnu. Linoliemalet revledør fra 1776. Man ser dels den karakteristiske og meget smukke blegning af farven, der oprindeligt er mørk blå, og den ligeså karalteristiske og smukke slangeskind-krakelering, der viser at malingslaget langsomt nedbryder sig selv.
Overfladebehandling af udvendigt træværk Farvesætning af interiøret l farvesætning af interiøret er det som nævnt en god idé at benytte den samme klassiske farveskala som ovenfor nævnt, da det giver en smukt og ”klassisk” farveharmoni, hvortil kommer at ældre interiører faktisk er skabt til disse farver – og f.eks. ikke kun hvidt og hvidt. Interiør Farverne repræsenterer et noget større farvespekter, bl.a. indeholder de forskellige blandingsfarver: Dueblå, gammelrosa, vissengrøn og lys gul okker. Med farver og især smukke farvesammensætninger kan man skabe stemning og variation i rum og interiører. Hvidt spiller en vigtig rolle i dette sammenspil, for præsentationen af farverne på den flotteste vis. Hvidt i hvidt bliver udflydende og uden den samme karakter.