1.5 BEGREBSAFKLARING
IKT
Jeg vil gennem specialet anvende forkortelsen IKT for informations- og kommunikationsteknologi
frem for IT, for at fremhæve det kommunikative aspekt ved teknologierne, idet kommunikation er
selve omdrejningspunktet for dette speciale. IKT anses af mange som grundlaget for vores nuværende

samfund, hvorfor der forskes i et bredt spektrum af emner inden for IKT – det være sig mere teknolo-
giske forhold omkring udviklingen af IKT eller selve den menneskelige interaktion med IKT, også kal-
det Human Computer Interaction (HCI), eller forskning i IKT som læringsmidler. Informations- og

kommunikationsteknologi favner bredt. Det kan være alt, der foregår omkring en computer som

hjemmesider, tekstbehandling, multimedier osv., men IKT kan også være telefoner, håndholdte enhe-
der, TV, radio, informationsstandere og meget andet. Jeg benytter betegnelsen IKT om al den teknolo-
gi, der bruges til at formidle digital information og kommunikation gennem internetbaserede enheder,

hvilket vil sige computere og mobile internetbaserede enheder.

2. DET INFORMATIONSTEKNOLOGISKE SAMFUND

2.1 SAMFUNDETS TEKNOLOGIER ELLER TEKNOLOGIERNES SAMFUND?

Vores samfund i dag er blevet betegnet ved hjælp af flere forskellige begreber, som hver især kan ud-
gøre en rammende beskrivelse af samfundet. Der tales om det postmoderne samfund, videnssamfun-
det, informationssamfundet, netværkssamfundet, kommunikationssamfundet, det hyperkomplekse

samfund og sikkert flere endnu. Lars Qvortrups betegnelse det hyperkomplekse samfund fungerer som
et godt udgangspunkt for at forstå, hvad de fleste samfundsbetegnelser med hvert deres udgangspunkt
forsøger at beskrive. Ifølge Lars Qvortrup er der tilsyneladende to ting, der er blevet en slags fælleseje

for de aktuelle beskrivelser af informationssamfundet. Den ene ting er teknologideterminismen, hvil-
ket vil sige troen på, at samfundsforandringer kan begrundes i teknologiske forandringer. Den anden

ting er samfundsudviklingen. Spørgsmålet er, hvad der kommer først og betinger det andet – teknologi

eller samfund? Qvortrup vælger selv at tro på, at samfundet udvikler problemer, som det derefter for-
mer teknologierne for at løse – men disse udviklede teknologier kan så udløse nye problemer, så der-
for er det snarere et spørgsmål om, hvilken analytisk vinkel man lægger (Qvortrup, L., 2000, p.26). Jeg

vil nu kort følge Qvortrups iagttagelser først af samfundsudviklingen og dernæst kaste et bredere per-
spektiv på den teknologiske udvikling.

1.4 AFGRÆNSNING
Jeg har af hensyn til specialets omfang fravalgt et læringsteoretisk perspektiv på mit problemfelt. En

naturlig forlængelse af min problemformulering kunne have været: Hvordan lærer den digitale genera-
tion bedst, hvilken rolle museumsinstitutionen har som læringsrum, og hvordan kan museerne benytte

IKT som læringsmiddel? Når man taler om museumsoplevelser, ligger der en implicit forståelse af læ-
ring – at oplevelserne skal udvide eller udforske brugernes forståelse af den formidlede kulturarv. Jeg

har imidlertid valgt at holde fokus på kommunikationen og kommunikationsmidlerne (IKT). Jeg er
interesseret i, hvordan museerne kan revidere deres eksisterende kommunikation og udnytte de nye

kommunikationsrelationer og -midler, så deres modtagere i højere grad vil rette fokus på dem og be-
nytte dem. I takt med det informationsteknologiske samfunds kompetencekrav har man rettet op-
mærksomheden mod læring som en livslang proces og som noget, der ikke er forbeholdt uddannelses-
institutionerne. Endvidere har udviklingen af IKT medført et fokus på, at læring kan kombineres med

underholdning og med fordel kan stimuleres gennem interaktion og samarbejde. Der ligger et stort og
endnu uudnyttet potentiale for museerne heri, da de netop er uformelle læringsinstitutioner, som folk

frivilligt vælger at besøge. Museerne har fokus på læring, men oftest i relation til undervisningssam-
menhænge. Der er således blevet oprettet et e-museum1, hvor undervisningsmaterialer fra de danske

museer og science-centre er samlet, men der er endnu meget lidt fokus på uformel læring blandt de
voksne og de mange grupper og familier, der besøger museerne. Der vil således være stof nok til endnu
et speciale, og jeg har derfor valgt at afgrænse specialet ved at sætte et skel mellem kommunikation og
læring, selvom de to områder i praksis er indbyrdes relaterede.

 Museumsbrugerne fra den digitale generation: Hvad karakteriserer den digitale generation
og hvilke krav og forventninger har de til museernes oplevelser og kommunikation?
Museernes brugere har historisk været tilgået som passive modtagere af den formidlede kulturarv. I
dag er denne rolle ikke længere fast. Med det informationsteknologiske samfund er der opvokset en ny
digital generation, som er væsensforskellig fra de tidligere generationer, som i dag udgør museernes

kernebrugere. Den digitale generation har gennem en naturlig assimilering af de nye teknologier væ-
ret vant til at påvirke og interagere, hvilket står i kontrast til museumsinstitutionens nuværende prak-
sis, der i stor udstrækning administreres af ”digitale immigranter” (Prensky, 2001), der er opvokset før

internettet. Dette synspunkt er måske sat lidt på spidsen, men som mine to cases illustrerer, er det

ikke langt fra virkeligheden. Kulturministeriet har netop udført to omfattende undersøgelser af muse-
ernes brugere og webbrugere, som i rapporterne er blevet inddelt i segmenter ud fra brugernes hold-
ninger, værdier og livsstil, men disse tegner dog ikke et tilstrækkeligt billede af den digitale generation

(fra 1977 til i dag). Da denne generation adskiller sig markant fra de foregående, og da den vil danne

fundamentet for museernes fremtid, har jeg valgt at udvikle en segmentbeskrivelse, der kaster et bre-
dere perspektiv på disses internetvaner, motivationer, værdier og holdninger, som er de underliggen-
de faktorer, der er med til at afgøre, hvorvidt de vil vælge eller fravælge at bruge deres fritid på et mu-
seum eller en museumshjemmeside. Jeg vil basere mine løsningsforslag til de to museer på denne

Den digitale generation på museum

segmentbeskrivelse af den digitale generation. Kapitlet er baseret på Kulturministeriets rapporter om

museumsbrugerne samt perspektiver fra museologen Marilyn Hood og professor i Free-Choice Lear-
ning John Falk, som begge har bidraget med en udbygget viden om de underliggende motivationer, der

ligger til grund for at gå på museum. Min segmentbeskrivelse af den digitale generation er udviklet
med udgangspunkt i Don Tapscotts bog Grown Up Digital samt Marc Prensky’s Digital Natives, Digital
Immigrants. Jeg vil i kapitlets to sidste afsnit komme med nogle kortfattede perspektiveringer af de

kompetencekrav, som stilles til den digitale generation i dag samt nogle museumsdidaktiske overve-
jelser over, hvilke museumsdidaktiske læringspotentialer der kan være ved at benytte IKT som kom-
munikations- og læringsmiddel. Her er fokus rettet mod IKT og museerne og ikke hvordan de som

kommunikations- og læringsmidler specifikt kan føre til læring hos brugerne. Jeg vil uddybe relevan-
sen og afgrænsningen af disse perspektiverende afsnit i det følgende.

 Museumsinstitutionens rolle i det informationsteknologiske samfund: Hvordan påvirker
det informationsteknologiske samfund museumsinstitutionens fremtidige rolle og funktion?
Dette kapitel indkredser museumsinstitutionen gennem et perspektiv på den museologiske disciplin
og de lovmæssige rammer og kulturpolitiske signaler. Samfundets paradigmeskifte har også sat sine
spor i museumsinstitutionen og med den teknologiske udvikling er selve museumsinstitutionens frem-
tidige rolle, værdier og funktion blevet sat til diskussion. Den gennemgribende udfordring er de nye
kommunikationsformer, der er opstået i kølvandet af samfundets og teknologiernes udvikling. Kapitlet
vil tegne et historisk rids af museernes oprindelse med henblik på at kunne udpege den fremtidige
retning, som museerne vil skulle navigere i. Det teoretiske fundament vil således basere sig på muse-
umslovgivning, rapporter fra Kulturministeriet samt museologiske perspektiver på museernes udvik-
ling og fremtidige udfordringer.

 Kommunikationsteorier: Hvilke konsekvenser har den informationsteknologiske udvikling for
samfundets kommunikationsformer?

Den digitale generation på museum
Den mest afgørende faktor ved samfundets paradigmeskifte kan karakteriseres som en kommunikati-
onsrevolution. Som det vil fremgå af specialet, befinder vi os i et samfund, hvor der kommunikeres
mere end nogensinde før og gennem nye kommunikationsmidler, der i høj grad medfører nye relatio-
ner mellem kommunikationens parter. Dette kapitel vil skitsere den kommunikationsteoretiske forsk-
ning, der har været kendetegnet ved en dikotomi mellem to paradigmer: Kommunikation som trans-
mission og kommunikation som interaktion. Jeg har derudover fundet det nødvendigt, at nuancere in-
teraktionsbegrebet yderligere, idet jeg i min belysning af fænomenet ”Web 2.0” har erfaret, at interak-
tion i mange tilfælde benyttes som synonym for Web 2.0. De fleste informations- og kommunikations-
teknologiske nyskabelser i dag er baseret på interaktion, men interaktionens kommunikationsmønstre
kan imidlertid antage forskellige grader af interaktion, hvorfor jeg har benyttet mig af en artikel af
professor i interaktive medier Jens F. Jensen, som belyser interaktionsbegrebet ud fra fire kategorier. I
umiddelbar forlængelse af kapitlets nuancering af interaktionsbegrebet vil jeg inddrage et konkret
eksempel fra et museums anvendelse af Web 2.0 som kommunikationsmiddel, der illustrerer, hvordan
en bred forståelse af interaktionsbegrebet kan medføre en smal anvendelse af det i praksis. Kapitlets
kommunikationsteorier vil blive anvendt som udgangspunkt for mine konkrete løsningsforslag til
Danmarks Fotomuseum og Holstebro Museum.

For at besvare min problemformulering har jeg valgt at opstille følgende delproblemer, som tilsam-
men vil udgøre specialets teoretiske fundament og som vil blive gennemgået som særskilte kapitler i
kronologisk rækkefølge:
 Det informationsteknologiske samfund: Hvad karakteriserer det informationsteknologiske
samfund og hvilken betydning har IKT og internettet for samfundets kommunikationsformer?
Den digitale generation på museum

Jeg vil indledningsvis forsøge at indkredse, hvordan samfundet beskrives lige nu, og hvad det betyder
for min videre diskussion af samfundets nye kommunikationsformer. Til dette formål har jeg valgt at
støtte mig til professor i multimedier Lars Qvortrup, som gennem værkerne Det hyperkomplekse sam-
fund, Det lærende samfund og Det vidende samfund belyser, hvilke udfordringer vi står over for i dag og
hvilken funktion IKT som lærings- og kommunikationsmiddel kan have til at håndtere samfundets
hyperkomplekse udfordringer. Som Qvortrup pointerer, er paradigmeskiftet centreret om to forhold;
samfundets udvikling og de teknologiske nyskabelser, som er opstået i forbindelse med internettets
massive udbredelse. Jeg vil derfor belyse begge forhold, men med et særligt fokus på det nye kommu-
nikationsunivers (Castells M., 2003), der er opstået med udviklingen af World Wide Web. Jeg vil skitse-
re de fænomener, der vedrører webbets organisations- og kommunikationsformer på baggrund af
forskellige perspektiver; det være sig mere teoretisk funderede værker som Internetgalaksen af Manu-
el Castells, E-læring på web 2.0 af Nina Bonderup Dohn og Lars Johnsen og mere populærvidenskabeli-
ge værker og artikler som udpeger en række tendenser, der er baseret på omfangsrige kvantitative
som kvalitative undersøgelser som eksempelvis Wikinomics af Don Tapscott og Anthony Williams og
artikler af ophavsmanden til betegnelsen ”Web 2.0” Tim O’Reilly. På den måde får jeg mulighed for at
belyse webbet gennem et bredt perspektiv og gennem et mere anvendelsesorienteret teoretisk per-
spektiv på webbet som kommunikationsmiddel. Jeg vil afslutningsvist i kapitlet undersøge museernes
anvendelse af webbet gennem medieforskeren Werner Schweibenz kategorisering af museumshjem-
mesider.

1.3 SPECIALETS TEORI, METODE OG OPBYGNING
Specialet omhandler museale kommunikationsprocesser, som foregår ved anvendelse af IKT. Min fremgangsmåde til at angribe specialets problemfelt tager derfor udgangspunkt i de hovedelementer,
som en simpel kommunikationsproces vil involvere, nemlig afsender (museumsinstitutionen), modta-ger (brugerne) og kommunikationsmidlet (IKT). Da specialets præmis bygger på et paradigmeskifte,
der har medført forandringer inden for alle samfundets organisations– og kommunikationsformer,
betyder det, at kommunikationsprocessen påvirkes og formes på et større makroniveau, hvor relatio-
nerne mellem kommunikationens parter kan antage nye og komplekse strukturer.

Jeg har valgt at belyse specialets genstandsfelt ud fra et overvejende teoretisk perspektiv. Min metode
er derfor at sammenholde og diskutere en række teorier, som hver især relaterer sig til problemfor-
muleringen. Til en nærmere konkretisering af opgavens problemfelt har jeg i specialets kapitel 7 valgt at inddrage to cases, henholdsvis Holstebro Museum og Danmarks Fotomuseum. Valget af de to muse- er er truffet ud fra den simple årsag, at de begge halter langt bagefter den informationsteknologiske
udvikling og derfor vil kunne fungere som et godt fundament til at illustrere flest mulige pointer. Løs- ningsforslagene til de to museer baserer sig på specialets teoretiske fundament, men tager udgangs-punkt i de to museers konkrete kontekster. Jeg har efter personlige samtaler med direktørerne fra begge museer indkredset deres reelle behov og formål med løsningsforslagene.

Danmarks Fotomuse-um har således udtrykt et ønske om nogle løsningsforslag til, hvordan de ved hjælp af IKT vil kunne
kommunikere målrettet til de yngre digitale brugere og samtidig styrke deres kommunikation med
deres nuværende kernebrugere. I den forbindelse vil de også gerne have nogle forslag til, hvordan
museumsoplevelserne i museet og på deres hjemmeside vil kunne blive styrket ved hjælp af IKT. Hol-
stebro Museum har allerede igangsat en række digitale initiativer til den digitale generation i museet
og ønsker derfor, at jeg fokuserer på deres hjemmeside. Museet har netop fået en ny hjemmeside, men
har ikke gjort sig nogen overvejelser om, hvordan den skal bruges til at kommunikere eller skabe op-
levelser til den digitale generation. Museet har især udtrykt ønske om, at løsningsforslagene tager ud-
gangspunkt i, hvordan sociale medier vil kunne styrke deres kommunikation og digitale oplevelser.

Udkast til hovedopgaven
Jeg har som praktikant primært siddet med arbejdsopgaver, som i stor grad omhandler SEO. Derfor
synes jeg at det kunne være spændende at udarbejde en hovedopgave, der omhandler SEO.
Tidligere i opgaven har jeg belyst, hvilken arbejdsopgaver jeg har siddet med, som i en stor grad
dækker over SEO-optimering. Derfor vil jeg nu dykke længere ned i emnet, hvor jeg kommer ind på
modeller og forklaring. Jeg vil uddybe og give en klar forståelse af SEO og dens opbygning. Jeg vil
derfor afvikle min hovedopgave, så det har en klar refleksion fra min praktikperiode og opgave til
min afsluttende eksamensrapport. Grunden til mit emnevalg skyldes, at jeg har arbejdet meget med
SEO og føler at jeg har skabt mig en klar forståelse og overblik over emnet. Derfor kunne det være
spændende at få lov til at gå i dybden med emnet. Hvis jeg skal komme med udkast til en
problemformulering, vil det lyde således.
Problemformulering:
Når man arbejder med SEO er det vigtigt at forstå, hvordan Google tænker. Jeg vil derfor i min
hovedopgave diskutere, hvordan man kan opnå større effektivitet i Googles søgeresultater. Jeg vil
dermed oplyse vigtigheden i at arbejde med SEO. Udover det vil jeg komme med strategiske tilgange
til hvordan man skal arbejde med SEO. Med nogen illustrationer af modeller, vil jeg overskueliggøre
forståelsen af teorien. Jeg vil inddrage emner, som hjemmesideopbygning, synlighed,
brugervenlighed, rangering, optimering af landingssider, trafik, søgeord, konkurrenter,
annoncering, link Building, sociale medier, indhold, optimering af hjemmeside m.m. Derefter vil jeg
inddrage modeller som long tail strategi og SEO-pyramiden og SEO-værktøjer.

Hovedemne: SEO
Problemstilling:
– Hvad er SEO?
– Strategien bag SEO
– SEO for en virksomhed
– Hvordan får jeg min virksomhed til at hitte?
– Hvordan SEO-optimer man sin hjemmeside?

På denne måde bliver det nemmere for Google at opfange fokussøgeordet og vise det frem når der
bliver søgt efter det. Kort sagt handler det om kvalitet. Man får en høj annonceplads, hvis man har
en høj CTR og laver gode annoncer og landingssider, som matcher de søgeord der inddrages i
tekstindholdet.

Fokusordet har også en betydning for konkurrencen på søgeresultater ”long tail strategi.” Det giver
noget ekstra, hvis man på forhånd kender til målgruppens søgeadfærd.
Noget andet man skal have i fokus for at være konkurrencedygtig på markedet er opbygning af
landingssiderne. Siden skal være informativ og skal fange brugerens opmærksomhed. Det skal være
overskueligt at agere på siden og dermed nemt at navigere rundt i. Det betyder også at menuen skal
være nemt at navigere i, da det er vigtigt at tage højde for brugervenligheden. Overordnet set skal
man altid optimer på sin hjemmeside – opdatere siden løbende, da Google hele tiden opdater deres
algoritme.
SEO-pyramiden
Når man vælger at arbejde med SEO er det altid godt at have en tjekliste. På illustrationen nedenfor
kan vi se en række værktøjer eller aktiviteter. Når man vælger at følge op på listen kan man sikre sig
en topplacering på Googles annonceringsplatform. Når man vælger at arbejde med SEO handler det
om at prioritere. Man starter oftest fra de basale ting, hvilket er placeret nederst på pyramiden og
retter sig op efter. Det afhænger alt efter, hvordan man vælger at indrette siden hjemmeside.

Hvis vi antager, at en privat person gerne vil købe et par nye sko er det første input oftest at lave
research på Google. Da Google er en kæmpe markedsføringsplatform er det oplagt at anvende, da alle markedsfører deres produkter gennem fx Google. Derudover har Google en masse annonceplads, hvor virksomheder eller organisationer, som har et produkt eller et service træder i kraft. Her starter kampen om at opnå synlighed og få en topplacering i Google Ads (annonceringsplatform). Eksempelvis når man slår søgeordet ”lektiehjælp” op på Google søgefelt, kommer der 10 forslag pr. side på Google. For at opnå mest mulig trafik, som annonceejer er det vigtigt at man har en plads i top 4-placering. Det betyder at Google Ads kategoriser annoncer i forhold til, hvor relevant og brugbart indholdet er. Google tjener her på PPC, således at der bliver betalt penge, hver gang en bruger klikker ind på annoncen. Pengene bliver betalt af annonceejeren, altså at Google bliver betalt for hver gang der bliver klikket på en annonce. Derfor kræver det et
stratetisk valg i forhold til placering af annoncerne ifølge Google. Annonceejernes pligt er her at
optimere deres sider og indhold løbende, da der er hård konkurrence på markedet.

Google vælger som nævnt de klikbare annoncer, men hvornår er en annonce klikbar. Det er den når den har relevant indhold, overskrifter, landingssider, backlings, rankering, nøgleord m.m. Jeg har blandt andet fundet ud af, hvorfor det er så vigtigt at arbejde med link Building. Det er vigtigt at linke andre links ind til ens egen hjemmeside, da man dermed opnår mere synlighed. Det sker således at Google opfanger, at der mange der linker ind til den bestemte hjemmeside. Dermed ser potentiale i klik og placere annoncen højere op, desto flere der linker til den. Inde på siden Ahrefs kan man arbejde med backlings, hvor man bygger sin hjemmeside op på interne og eksterne links. Man få muligheden for at tjekke, hvilke eksterne hjemmesider linker ind til ens konkurrent ved brug af Ahrefs. Så ved man, hvor man skal gå hen for at spørge om de vil linke ind til ens eget hjemmeside.

Link Building alene udgør ikke synligheden på Google, men også fokussøgeord er med til at rangerer på Google. Når man skriver et indlæg eller en landingsside er det vigtigt at man gør en klar overvejelse om, hvilken fokussøgeord man bruger. Skal man fx skrive en Landingsside, der skal omhandle ”online lektiehjælp”, så skal man ikke nøjes med at skrive det i overskriften, men også i tekstindholdet og underoverskrifter på siden uden at det bliver for meget.

SEO for en virksomhed
Under mit praktikforløb arbejdede jeg meget med SEO. Men hvad er SEO egentligt? Det står for
søgemaskineoptimering og er opbygget på nogle elementer, som er vigtig at følge op på for at opnå synlighed. For at sikre en topplacering på Google skal man have en rækkevide på plads. For at
synliggøre sin hjemmeside for Google er det vigtigt at arbejde med SEO. Det er blandt andet vigtigt
at optimere sine landingssider eller indhold, som i denne forstand kunne være indlæg. Ved brug af
SEMrush SEO-værktøjet er det muligt at SEO-optimer, alt tekstindhold. SEMrush er bygget op på en
skala fra 1 til 10, hvor tallet viser, hvor optimeret indholdet er efter du har indtastet fokussøgeordet.

Lad os antage, at vi har et indlæg der omhandler valg af gymnasialuddannelse. Derfor indgår ord,
som STX, HTX, HHX, studeretning, gymnasievalg, studentereksamen, information, grundforløb, fag
og niveau i tekstindholdet. Derfor er disse ord relevant at skrive ind, som fokussøgeord ind under
”Target keywords.” Værktøjet giver dermed også nogle tricks til, hvordan man kan få et bedre
resultat. Hvis tekstindholdet indeholder lange sætninger står der ”prøv at forkorte de lange sætninger”. Mangler der nogle links, så råder den vedkommende til at tilføje links. Er der mangel på
noget visuelt gør den dig opmærksom på det. Dermed har SEMrush også den funktion at den
sammenligner indholdet med andre eksterne indhold og giver en gennemsnit på, hvor lang indholdet bør at være. Dermed kan den også måle på, hvor original indholdet er og hvordan tonen er. Hernede kan vi se at skalaen har ramt 8,5 i en af de indlægs der omhandler valgt at gymnasie.