Hvornår vil det her komme til at virke fra?
Svar:
• Vores mål er at indgå en politisk aftale i foråret 2019. Regeringen vil nu indbyde de relevante organisationer og foreninger for at høre deres synspunkter om regeringens udspil. Derefter vil regeringen indbyde til politiske forhandlinger.

• Den aftale kommer vi til at gå til valg på, og så skal den gennemføres og gøres til virkelighed efter valget, hvis der er flertal for det. Det er lidt ligesom efterlønsreformen fra 2011, hvor Lars Løkke Rasmussen som statsminister forhandlede en aftale på plads i foråret 2011, som blev gennemført efter valget i efteråret 2011.

• Hvis det lykkes, så er målet, at den nye organisering af sundhedsvæsenet skal træde i kraft 1. januar 2021.

Hvor skal pengene komme fra?
Svar:
• Ud af de 6 mia. kr. i Nærhedsfonden kommer 1,5 mia. kr. direkte fra reduceret administration og nedlæggelse af regionsrådene. Fx fordi vi ikke længere skal aflønne politikere i regionsrådene, give partistøtte og nu kan skære ned på bureaukrati og administration i det regionale lag. Resten af pengene kommer fra finanslovsaftaler, Danske Regioners formue og penge til offentlige investeringer.

• Finansieringen til mere nærhed afhænger af, at man er med til at finde pengene. Med vores forslag har vi altså 1,5 mia. kr. mere end oppositionen til at investere i sundhed, fordi vi nedlægger regionerne.

1. a. Argumenter fra andre partier

Socialdemokratiet: Reformen vil medføre centralisering (Altinget 16. januar 2019)

Hovedargumentet fra Socialdemokratiet er at den nye reform vil medføre centralisering:
Formand for Socialdemokratiet, Mette Frederiksen, udtaler om sundhedsreformen: “Løsningen på udfordringerne i sundhedsvæsenet er ikke mere centralisering. Dét, der er brug for, er mere nærhed. Og mere tid til patienterne. At regeringen vil nedlægge regionsrådene, virker ærligt talt mere som en slags parterapi for blå blok end et reelt ønske om løse udfordringerne i sundhedsvæsenet. Hverken patienter, medarbejdere eller pårørende er tjent med, at vores sundhedsvæsen kastes ud i endnu et af Lars Løkkes skrivebordprojekter.”
Regionsrådsformand Ulla Astman supplerer

“Vi har et rigtig godt sundhedsvæsen, men det er ikke perfekt. Der er stadig ting, vi kan og skal gøre bedre. Særligt når det handler om at skabe bedre sammenhæng for patienterne og et mere nært sundhedsvæsen. Hvordan skal et statsligt og centraliseret sundhedsvæsen skabe mere nærhed?
Det skylder regeringen stadig svar på. Nye strukturer er ikke dét, patienter og medarbejdere har brug for. Det vil kun føre til mere bureaukrati og reformlamme hele sundhedsvæsenet, mens dét, der er behov for, er mere tid til patienterne og mindre travlhed.”
Svar:
Det virker som om Mette Frederiksen ikke har læst hele forslaget da meget i forslaget er netop at flytte behandlingen tættere på patienterne, – reformen sigter mod at lave en ny struktur for sundhedsvæsenet og ruste det til at håndtere et stigende pres nu og i fremtiden.
Frem mod 2030 vil der bl.a. komme 230.000 flere ældre, 60.000 flere med KOL (Kronisk Obstruktiv Lungesygdom) og 200.000 flere med type 2-diabetes. Det kræver nye visioner, ambitioner og en samlet plan.

Det er et paradoks at høre Socialdemokratiets formand hævde at dette forslag er mere centralisering, – må jeg lige minde om et par alvorlige tiltag Soc. har været ansvarlige for mellem 2011 og 2015 da de havde regeringsmagten.
DE TRE VIGTIGSTE BUDSKABER
1. Sidst Socialdemokratiet og Mette Frederiksen havde magten, blev der centraliseret i stor stil. Statslige arbejdspladser blev sendt til hovedstaden. Antallet af landbetjentstillinger blev halveret, og S-regeringen lukkede en lang række lokationer i SKAT i byer uden for København. Resultatet var et mere skævt Danmark.
2. Ven er siden 2015 gået en helt anden vej, end Socialdemokratiet gjorde mellem 2011 og 2015. Siden valget har Ven leveret en række resultater, der sikrer et Danmark i balance. Vi har igangsat Danmarkshistoriens største udflytning af 8.000 statslige arbejdspladser. Vi har lavet en ambitiøs fødevare- og landbrugspakke, som særligt skaber vækst i landdistrikterne. Vi har liberaliseret planloven og lavet en ambitiøs bredbåndspulje.
3. Nu forsøger Socialdemokratiet at bilde danskerne ind, at de går ind for decentralisering. Men det viser historien er forkert. Mette Frederiksen kommer med en masse slogans og lette løfter, men når det kommer til at gennemføre konkret politik, der sikrer et Danmark i bedre balance, så stritter Socialdemokratiet imod.

Klassiske malingstyper på træ De fem første malingstyper i ovenstående oversigt repræsenterer sammen med trætjæren en række klassiske malingstyper, som vi kan følge på bygninger, for trætjærens vedkommende 800 år tilbage, men for de øvrige ca. 300-400 år. Det er derfor malinger og overfladebehandlinger, som vi faktisk kender på godt og ondt over meget lang tid. Selv om meget er ændret i tidens løb, er det dog stort set muligt at Mange, men ikke alle klassiske malingstyper er matte i overfladen. I slutningen af 1700-tallet kom helt blanke overflader, især til døre og marmorerede felter, på mode. Ved hjælp af blanke lakker, og en række teknikker, der kom fra Kina, via Holland, kunne man lakere, samt slibe og polere sig frem til nogle helt fantastiske overflader, hvoraf mange holder endnu. Linoliemalet revledør fra 1776. Man ser dels den karakteristiske og meget smukke blegning af farven, der oprindeligt er mørk blå, og den ligeså karalteristiske og smukke slangeskind-krakelering, der viser at malingslaget langsomt nedbryder sig selv.

Overfladebehandling af udvendigt træværk Farvesætning af interiøret l farvesætning af interiøret er det som nævnt en god idé at benytte den samme klassiske farveskala som ovenfor nævnt, da det giver en smukt og ”klassisk” farveharmoni, hvortil kommer at ældre interiører faktisk er skabt til disse farver – og f.eks. ikke kun hvidt og hvidt. Interiør Farverne repræsenterer et noget større farvespekter, bl.a. indeholder de forskellige blandingsfarver: Dueblå, gammelrosa, vissengrøn og lys gul okker. Med farver og især smukke farvesammensætninger kan man skabe stemning og variation i rum og interiører. Hvidt spiller en vigtig rolle i dette sammenspil, for præsentationen af farverne på den flotteste vis. Hvidt i hvidt bliver udflydende og uden den samme karakter.

En stor del af malerarbejdet på ældre bygninger handler om, hvordan og med hvad man maler, på de allerede malede overflader, hvordan og med hvad, man maler med på ældre materialer og overflader, hvor der har fundet en vis grad af nedbrydning sted, samt hvordan og med hvad, man opretholder og bevarer overfladernes oprin med maling kan man også imitere marmor eller ædle træsorter eller tredimensionelle elementer.

Overfladebehandling af udvendigt træværk Farvesætning af interiøret l farvesætning af interiøret er det som nævnt en god idé at benytte den samme klassiske farveskala som ovenfor nævnt, da det giver en smukt og ”klassisk” farveharmoni, hvortil kommer at ældre interiører faktisk er skabt til disse farver – og f.eks. ikke kun hvidt og hvidt. Interiør Farverne repræsenterer et noget større farvespekter, bl.a. indeholder de forskellige blandingsfarver: Dueblå, gammelrosa, vissengrøn og lys gul okker. Med farver og især smukke farvesammensætninger kan man skabe stemning og variation i rum og interiører. Hvidt spiller en vigtig rolle i dette sammenspil, for præsentationen af farverne på den flotteste vis. Hvidt i hvidt bliver udflydende og uden den samme karakter.

For at præcisere dette, kaldes maling bestående af kogt (eller rå) linolie og pigment for linoliemaling. Hvis man i dag foreskriver ’oliemaling’, kan det kun opfattes som den arbejdsmiljø belastede ’syntetiske oliemaling’, ikke den i malerbøger og malerfagsproget før 1930 benævnte ’oliemaling’. Denne kalder vi derfor for linoliemaling. Klassiske overfladebehandlinger på murværk og puds Ved overfladebehandling af murværk og puds skete der det samme som med linoliemalingen på træ i 1970-erne og 80-erne. Den oprindelige – her rent faktisk ’middelalderlige – fremstilling af læsket kalk ved læsning af den brændte kalk sten med vand og efterfølgende lagring af den læskede kalk frostfrit i jordgravede huller i 3-5 år, blev taget op igen. De tekniske resultater var overbevisende bedre end den på dette tidspunkt, industrielt fremstillede, tørlæskede ’stampede kalk’. Da udtrykket ’dobbelt stampet kalk’ oven i købet var brugt allerede, blev den ’ny-introducerede’, gamle form for læsket kalk døbt kulekalk, efter den særlige lagring i jorden, i såkaldte ’kuler’. ’Herholdts Villa’ ved søerne i København er kalket med en engelskrød kalkfarve i 1988 – og, der står smuk og lysende her mere end 20 år efter. 

Anvendelsen af den langtidslagrede kulekalk har igen sat kalkning af facader i højsædet. Hvor den industrielt fremstillede stampede kalk ofte skulle genkaldes hvert år, kan den læskede kalk af kulekalk holde i 5-8 år før den skal genkaldes, ofte endda længere. Derudover har en kalket overflade en bedre fugt dynamik end plastikmaling og andre plastholdere facadebehandling produkter og rent æstetisk har kulekalk behandlingen en meget smuk, åben og lysende overfladekarakter. Kulekalken kan også konkurrere økonomisk med diverse andre overfladebehandling produkter til murværk og puds, bl.a. fordi den er meget enkel og billig at genbehandle. Da den nedbryder sig selv langsomt skal man ikke ud i en meget omfattende og dyr afrensning af gamle lag.