Som markedsføringsredskab er Facebook derfor effektivt. Det kræver dog, at man jævnligt opdaterer
profilen med nyheder og kommentarer, så profilen virker engagerende og interessant. Man kan vælge
at lægge op til en større eller mindre grad af interaktion; stiller man spørgsmål eller søger man hjælp

til noget, vil brugerne kunne deltage gennem registrerende og konsultativ interaktion, mens den kon-
versationelle interaktion i mindre grad vil kunne lykkes, idet Facebook er opbygget som individuelle

”vægge” til kommentarer frem for som et fælles samarbejdsforum. Man kunne karakterisere interakti-
onen som kulturelle manifestationer jf. James Careys rituelle perspektiv, når brugerne ytrer sig og de-
ler fælles holdninger og værdier til en Facebook-profil. Man kunne ligeledes argumentere for, at me-
ningsskabelsen på en Facebook-profil opstår i beskederne, når både afsender og modtager skri-
ver/læser beskederne på profilen (som illustreret i John Fiskes figur i kapitel 4.2.2). Der eksisterer

ingen kommunikation uden modtagernes læsning, og derfor lægger sociale medier principielt ikke op
til transmittativ kommunikation.

Den digitale generation på museum

Blogs
Mit forslag til museet om at oprette blogs udspringer af en af museets egne tekster på hjemmesiden.
Under menupunktet ”information” finder man et underpunkt, der hedder ”Bag kulissen”. Her bliver
der i et uformelt hverdagssprog, som er typisk for blogs, beskrevet lidt løst og fast om, hvordan det er
at drive et museum:
“Dagligt skal toiletterne rengøres og sprungne pærer udskiftes – vi har et utal af elpærer, hvoraf langt

størstedelen sidder inde i montrerne. Disse er meget vanskelige at komme ind i – godt af hensyn til ty-
veri men besværligt når pærer skal skiftes og føromtalte edderkopper jages.

Og så er der alt det andet – alle disse større og mindre ting der hele tiden skal ordnes, der skal smøres,
males, skrues en skrue i og saves en pind, affald køres på lossepladsen og forsyninger til cafeen hentes
hjem – listen er alen lang – alt sammen nødvendigt for at museet kan fungerer som arbejdsplads og
som kulturtilbud.

Museets mange aktiviteter kunne blive kommunikeret i et mere dialogisk hverdagssprog, hvor bru-
gerne kunne kommentere, hvis de skulle få lyst. Jeg vil foreslå museet at oprette to blogs; en til de ar-
kæologiske ansvarsområder og en til museumsrelaterede indlæg. Begge kunne med fordel bruge bille-
der til at illustrere de forskellige emner. Den arkæologiske blog vil kunne fungere som et netværk for

arkæologi-interesserede, hvor der kunne udveksles viden og idéer. Moesgaard Museum oprettede en
blog i forbindelse med udgravningen af Bispetorv i Århus, og den blev brugt til at dele billeder og links

til presseomtale og som en slags dagbog for udgravningsforløbet.35 Holstebro Museum kunne på sam-
me måde samle deres mange ressourcer og artikler i forbindelse med en fagspecifik blog, hvor arkæo-
logi er omdrejningspunktet. Den museumsrelaterede blog kunne bestå af indlæg fra museets forskelli-
ge medarbejdere og dermed følge op på ”bag kulissen”-teksten. Der kunne gøres opmærksom på de

film, der bliver vist i museet, på de mange artikler, museets ansatte har skrevet, de digitale nyanbrin-
gelser i museet, arrangementer og tilbud i museumscaféen osv. En blog er som regel struktureret i

omvendt kronologisk rækkefølge, så de nyeste indlæg står øverst. Dermed kunne museets blog have
en funktion som en beskrivende kalender eller som en slags ressource-database, der både viser nye
aktiviteter, men også retrospektivt hvad der tidligere har været af aktiviteter og udstillinger. Disse
blogs vil kunne give museet en imødekommende og åben profil og hvis der linkes til dem på forsiden,

vil brugerne fra den digitale generation såvel som museets faste brugere måske kunne få vakt nysger-
righeden og klikke sig ind på dem for at læse videre.