Brugere, der bor i udlandet
Brugere med bopæl i udlandet har en anden profl end
brugere, der bor i Danmark. Internationale turister
udgør samlet set 27% af brugerne på de danske museer.

Det er lidt lavere end i 2017, hvor andelen af internatio-
nale turister var 30%. Faldet er dog ikke betydeligt.

Sammensætningen af internationale turister blandt
museumsbrugerne ligner i store træk fordelingen i 2017.
Ud af alle museumsbrugere kommer 5% fra Tyskland
efterfulgt af USA med 4% og Storbritannien med 3%.
Dertil tegner Sverige og Norge sig for henholdsvis 2% og
1%. Samlet set kommer 21% af brugerne fra Europa, og
de resterende 6% altså fra andre steder i verden.

Årsrapport 2018 Den nationale brugerundersøgelse for museer

■ Mænd ■ Kvinder

Brugere med bopæl uden for Danmark

Kunst
Kulturhistorie
Naturhistorie
Figur 3.6: Brugere, der bor i udlandet,
fordelt på køn

Køn
Figur 3.6 viser kønsfordelingen blandt brugere med
bopæl i udlandet.
Der er en overvægt af kvinder blandt brugere, der bor i

udlandet, idet 55% er kvinder, og 45% er mænd. Over-
vægten er dog mindre udtalt end blandt brugere med

bopæl i Danmark, hvor fordelingen er 62% kvinder og
38% mænd.
Den højeste andel af kvinder fndes på kunstmuseerne
med en fordeling på 58% kvinder og 42% mænd. På de
naturhistoriske museer er der med 48% mænd og 52%
kvinder den laveste andel kvinder.
Alder
Figur 3.7 viser brugere med bopæl i udlandet fordelt på
alder opdelt på de tre museumskategorier.
Den gennemsnitlige udenlandske bruger er væsentlig
yngre end brugere med bopæl i Danmark. 70% af de

internationale brugere er under 50 år, hvilket tilsvaren-
de gælder for 44% af brugerne fra Danmark. Mens det

i 2017 særligt var kunstmuseerne, der tiltrak de unge

internationale brugere, gælder det i 2018 både kunstmu-
seerne og de naturhistoriske museer.

Uddannelse

Figur 3.8 viser internationale brugeres fordeling på ud-
dannelse opdelt på de tre museumskategorier.

72% af de internationale brugere har en mellemlang eller
lang videregående uddannelse, hvilket er markant højere
end andelen på 62% blandt brugere, der bor i Danmark.
Tendensen er lidt mindre udtalt på de naturhistoriske

museer, hvor 69% har en mellemlang eller lang videre-
gående uddannelse, og 31% har en kortere uddannelse

bag sig. En forklaring på det højere uddannelsesniveau
blandt de internationale museumsgæster kan være, at
uddannelsesniveauet har betydning for indkomsten og
dermed muligheden for at tage på ferie i udlandet og
benytte museumstilbud.

højtuddannede giver en mere positiv vurdering end
kortuddannede.
De af museets kerneydelser, brugerne vurderer højest,

er – ligesom i 2017 – medarbejdernes venlighed og imø-
dekommenhed efterfulgt af atmosfæren. De områder,

brugerne vurderer lavest – og dermed er mindst tilfredse
med – er muligheden for at deltage aktivt, formidling via
brug af digitale medier samt brugeroplevelsen for børn.
Udstillingerne vurderes til 8,6 og er ubetinget den af

museets kerneydelser, som har størst betydning for bru-
gernes vurdering af den samlede museumsoplevelse. Det

vil sige, at jo højere brugerne har vurderet udstillingerne,
desto højere er brugernes samlede vurdering af besøget.
Samme tendens var gældende i 2017.
Museer er vigtige, men mindre relevante for
ikke-brugere
Brugerundersøgelsen sætter i år også fokus på museers
ikke-brugere. De er i denne sammenhæng defneret som

danskere, som ikke har været på et dansk museum de se-
neste 12 måneder eller mere. Ikke-brugerundersøgelsen

indeholder en dybdegående analyse af kortuddannede
ikke-brugeres brug og oplevelse af museer. Temaet om
ikke-brugere er relevant, fordi det giver et indblik i en

gruppe, der ikke (normalt) bruger museer, og hvad mu-
seerne skal være opmærksomme på, hvis de vil inkludere

dem som deres brugere.
50% af danskerne har ikke været på museum det seneste
år og betegnes dermed som ikke-brugere. Der er en
nogenlunde ligelig fordeling af mænd og kvinder blandt
ikke-brugerne. Der er ikke markante geografske udsving
set i forhold til befolkningen generelt. Derimod er der en

stærk sammenhæng mellem uddannelse og brug af muse-
er. 60% af ikke-brugerne har en kort uddannelse bag sig

i form af enten grundskolen eller en gymnasial, erhvervs-
faglig eller kort videregående uddannelse. Den største

andel af ikke-brugere fndes i aldersgruppen 30-49 år.
Alligevel er der blandt ikke-brugerne en bred opbakning
til museer. Hele 65% synes, det er meget vigtigt eller
vigtigt, at vi har museer i Danmark. Dog er museerne i
mindre grad relevante for den enkelte ikke-bruger. Det

vidner om, at museerne har en stærk legitimitet i sam-
fundet, mens relevansen er mindre udtalt for ikke-bru-
gerne. Det gælder ikke mindst for de kortuddannede

ikke-brugere.
Til trods for ikke-brugernes sjældne brug af de danske
museer har de grundlæggende en positiv opfattelse
af museer, der særligt beskrives med ord som lærerigt
og spændende. Barriererne for brug af museer er, at
ikke-brugerne prioriterer andre oplevelser, at det er for
dyrt, og at de ikke har nogen at gå på museum med. For
de kortuddannede er det dertil en barriere, at de ikke har

erfaring med museumsbesøg, og at de har et ringe kend-
skab til det varierede museumsudbud, som fndes i dag.

Hvis ikke-brugerne skal gå på museum oftere, må
museerne beskæftige sig med temaer, som interesserer

ikke-brugerne, og gøre besøget mere relaterbart og san-
seligt. Ikke-brugerne interesserer sig i deres fritid for især

TV og flm samt sport, men også for emner som bøger,
musik, hus og have samt mad. Det er dermed nogle af
de temaer, museerne kan tappe ind i for at udbrede deres
appel.

Billedet af den typiske museumsbruger er
uændret

Ser vi nærmere på de museumsbrugere, der bor i Dan-
mark, viser undersøgelsen fra 2018 et uændret billede af

den typiske bruger set i forhold til 2017. Det er særligt
kvinder samt borgere fra 50 år og opefter, der bruger

museerne. De højtuddannede, er også fortsat overre-
præsenterede på museerne, mens borgere med en kort

uddannelsesbaggrund er underrepræsenterede.
Undersøgelsen cementerer også, at et museumsbesøg

indgår i en social sammenhæng. Ligesom i 2017 kom-
mer 92% af brugerne sammen med andre, mens kun 8%

besøger et museum alene.

Flest turister fra Tyskland, USA og Storbritan-
nien på museerne

Hvor andelen af internationale turister toppede med
30% i 2017, er andelen 27% i 2018, hvilket ikke er en

signifkant udvikling. Sammensætningen af internation-
ale turister blandt museumsbrugerne ligner i store træk

fordelingen i 2017 – den største andel kommer fra Tys-
kland, USA og Storbritannien. Af de 27% af brugerne,

der har bopæl i udlandet, er 21% fra Europa, og de
resterende 6% fra andre steder i verden.
Brugere med bopæl i udlandet har en anderledes profl
end brugere fra Danmark. De er generelt yngre og har et
højere uddannelsesniveau end de danske brugere. Også
blandt de internationale brugere er der fere kvinder end
mænd, omend forskellen er mindre udtalt end blandt de
brugere, der bor i Danmark.
Høj vurdering af museumsoplevelsen blandt
brugerne
Brugerne vurderer museumsoplevelsen særdeles positivt.

På en skala fra 1 til 10 vurderer brugerne samlet set mu-
seumsoplevelsen til 8,6, hvilket er på niveau med 2017.

Dertil er 63% af brugerne ambassadører, der vil anbefale
museet til venner og familie. Jo ældre brugerne er, desto
mere positivt vurderer de museerne. Ligeledes vurderer
kvinder museerne mere positivt end mænd, ligesom

Nærværende publikation præsenterer resultaterne af
brugerundersøgelsen på de statslige og statsanerkendte
museer for 2017. Brugerundersøgelsen for 2017 er
gennemført af Slots- og Kulturstyrelsen med Rambøll og
Seismonaut som operatører.
Brugerundersøgelsen er blevet gennemført siden 2009 og giver viden om, hvem museernes
brugere er, hvordan de bruger museerne, samt deres vurdering af museerne. Dertil er der i

forbindelse med årets brugerundersøgelse gennemført en særskilt undersøgelse af ikke-bru-
gere af museer.

Foruden årsrapporten med de samlede resultater har hvert deltagende museum modtaget
en individuel rapport med resultaterne for den enkelte institution eller det undersøgte
besøgssted. Museerne har hele tiden adgang til deres resultater digitalt. Det gør det muligt
for museerne at sammenligne sig med andre museers resultater og identifcere områder,
hvor de kan lære af andre museers praksis.
Foruden museer er denne undersøgelse henvendt til politiske beslutningstagere,
embedsværket, uddannelses- og forskningsinstitutioner samt borgere og journalister.
Læsevejledning
Rapporten er disponeret, så den kan læses i sin helhed og selektivt – afhængigt af hvilke
resultater der har særlig interesse.
Kapitel 2 sammenfatter undersøgelsens hovedresultater.
Kapitel 3 giver en karakteristik af danske og internationale brugere af museer.
Kapitel 4 viser danske og internationale brugeres vurdering af museumsoplevelsen.
Kapitel 5 undersøger brugernes motivation og læringsadfærd på museer.
Kapitel 6 behandler ikke-brugere af museer, herunder deres oplevelse af museer
samt barrierer og muligheder i forhold til brug af museer.
Kapitel 7 beskriver brugerundersøgelsens og ikke-brugerundersøgelsens metode
og datagrundlag.
Bilag
Oversigt over de deltagende museer og besøgssteder
Spørgeskema.

Den sociokulturelle kontekst handler om den besøgendes mulighed for at interagere med andre – enten

med de personer, den besøgende kommer sammen med, eller med museets ansatte. Her vil den besø-
gende kunne lære mest ved 4) at benytte sig af gruppen, man kommer med til bedre forståelse, læring

og meningsdannelse og 5) ved at omvisere, guider, vagter eller andre (ikke bekendte) gæster bidrager
med supplerende viden.
Den fysiske kontekst kan være museet og den besøgendes personlige kontekst uden for museet – og
principielt vil denne kontekst også kunne omfatte museernes hjemmesider. Her vil læringen være

stærkest hvis 6) man ved, hvad der forventes af en, dvs. at museet har en fremhjulpen og tydelig orien-
tering og organisering, så vedkommende ikke er i tvivl om, i hvilken retning eller rækkefølge muse-
umsoplevelsen bør forløbe. 7) Veldesignede udstillinger eller genstande fanger opmærksomheden og

er derfor gode læringsredskaber. 8) Viden og erfaringer opnået i museet er ikke komplette før de ’lag-
res’ i en persons ’hele’ kontekst – ofte længe efter et museumsbesøg (Falk, J.H. & Dierking, L.D., 2000,

Kap.8).
Ifølge Falk vil læringen være maksimal, hvis alle otte punkter imødekommes, men vigtigst er det dog,

at museerne er opmærksomme på disse faktorer. Som Falk pointerer, er museerne resultater af indu-
strialismens standardiserede “one size fits all” tankegang, og i dagens informationsteknologiske sam-
fund er museerne nødt til at udvikle “customized” (behovstilpassede) oplevelser (Falk, 2010). John

Falk besøgte Danmark i marts 2010 i forbindelse med Organisationen Danske Museers formidlingsse-
minar, og her lød opfordringen til de danske museer netop på at række ud til deres besøgende ved at

imødekomme flere forskellige behov.22 De fleste ønsker at bruge deres fritid sammen med bekendte,
de fleste har en nysgerrighed eller interesse, de fleste har brug for at slappe af – men mange mener
ikke, at museerne kan opfylde disse behov. Derfor må museerne gøre en større indsats for at tiltrække
ikke-brugerne og udvikle oplevelser til forskellige behov – og ifølge Falk (2010) er der stort set ingen

af de danske museers hjemmesider, der lige nu formår det. Som det fremgår af undersøgelsen af mu-
seernes webbrugere, er budskabet fra Kulturarvsstyrelsen også her, at der eksisterer en masse uud-
nyttet potentiale, som museerne bør prioritere. Museernes hjemmesider er en ekstra indgang til mu-
seet, og her er der netop mulighed for at tiltrække nye brugergrupper. Problemet er dog, at der endnu

ikke eksisterer særlig stor viden om webbrugernes identitetsrelaterede motivationer, hvorfor det

endnu er svært at definere nogle specifikke forskelle i motivationerne bag henholdsvis fysiske og vir-
tuelle museumsbesøg (Ellenbogen, K.; Falk, J. & Goldman, K. H., 2008, p.192). Der eksisterer dog en

stigende interesse og forskning i identitetsmæssige forhold i relation til webbet, og især er der opstået
et stort forskningsfelt inden for web-baserede spil og omkring de læringsmuligheder, der implicit kan

Museumskonsulent Marilyn Hood fremhæver i artiklen Staying Away, Why People Choose Not to Visit

Museums nogle lignende årsager til, hvorfor folk vælger at besøge et museum i deres fritid. På bag-
grund af en omfangsrig mængde psykografiske informationer har hun analyseret sig frem til, hvilke

værdier, interesser og forventninger, der ligger til grund for vores valg af fritidsaktiviteter, heriblandt
museumsbesøg. Følgende seks værdier skulle ifølge Hood kendetegne voksnes valg af fritidsaktiviteter
1. at have mulighed for at lære,
2. at få en ny udfordrende oplevelse,
3. at lave noget meningsfuldt,
4. at være sammen med andre,
5. at føle sig tilpas i de omgivelser man befinder sig i,
6. at deltage aktivt (Hood, M., 2004, p. 151).
De tre første er især kendetegnende for de hyppigt museumsbesøgende, hvorimod ikke-brugerne og

de brugere, der kommer sjældent, vægter de sidste tre faktorer højest. John Falk, professor i Free-
Choice Learning ved Oregon State University, er ligeledes blevet meget anerkendt i museumskredse

for sin forskning i de underliggende motivationer for at gå på museum. Ifølge Falk vil museerne kunne
udvikle langt bedre og mere motiverende oplevelser, hvis de bare forstår nogle af folks individuelle
årsager til at gå på museum (Falk, J.H., ODM’s Internationale Formidlingsseminar 16-03 2010). Falk
definerer en museumsoplevelse som et sammenspil af tre overlappende kontekster – den personlige,

den sociokulturelle og den fysiske. Disse tre kontekster er konstituerende for museumsbesøgets læ-
ringspotentiale, og her er der især otte nøglefaktorer, der har indflydelse på læringsoplevelsen i muse-
et:

I forhold til den personlige kontekst vil den besøgende lære mest hvis 1) den besøgendes motivation og
forventninger indfries, 2) den besøgendes viden, interesser og overbevisninger imødekommes, og 3)
den besøgende har mulighed for selv at kunne vælge og kontrollere undervejs i museumsbesøget.

5.2 HVORFOR GÅR VI PÅ MUSEUM?
Brugerundersøgelsen viser, at den samlede vurdering af de danske museer ligger på et højt niveau.

Brugerne har i gennemsnit bedømt deres samlede museumsoplevelse til 8,2 på en skala fra 1-10. Til-
fredsheden stiger med alderen og er størst blandt de borgere, der besøger museerne flere gange og

blandt dem, der bruger længst tid på deres museumsbesøg (Kulturarvsstyrelsen 2009b, p.20). I for-
hold til museernes kerneydelser har ”muligheden for at deltage aktivt” fået den ringeste bedømmelse

samt ”egnethed for børn” og ”muligheden for at lære noget nyt”(Op.cit. p.13). Af undersøgelsen frem-
går det også, at et museumsbesøg i meget høj grad er en social begivenhed – størstedelen af brugerne

besøger således museerne som en del af en gruppe, og knap halvdelen af brugerne besøger museet

med familie, venner eller bekendte. På baggrund af en række interviews med en fokusgruppe af bruge-
re fra den nyligt udkomne webbrugerundersøgelse, som jeg vil komme nærmere ind på i næste afsnit,

har det været muligt at identificere fem behovstyper, som ligger til grund for motivationen til at gå på
museum:
 Viden. Motivationen for at komme på det fysiske museum er at tilegne sig ny viden gennem
museernes samlinger eller udstillinger. Det kan også være for at dele viden med andre.

 Tryghed. Museerne er tryghedsskabende, fordi museernes genstande vækker personlige min-
der. Museerne kan også give brugerne en oplevelse af at være specielle eller at tilhøre et be-
stemt fællesskab.

 Aktivitet. Fokusgruppedeltagerne lægger vægt på muligheden for, at de kan deltage aktivt og
herigennem få en unik oplevelse.
 Socialisering. Det sociale aspekt er fremtrædende. Fokusgruppedeltagerne lægger vægt på, at
det giver en rig og nuanceret oplevelse, hvis man kan dele sin oplevelse med nogen. For mange
deltagere er det ikke socialt acceptabelt at gå på museum alene.
 Fordybelse. Flere af deltagerne ser museumsbesøget som en mulighed for at træde ind i “en
anden verden”, hvor alt andet kan lukkes ude, og de kan lade sig opsluge (Kulturarvsstyrelsen,
2010, p.14).

Det drejer sig om de moderne fællesskabsorienterede (10 procentpoint flere end i befolkningen), de
fællesskabsorienterede (8 procentpoint flere end i befolkningen), de traditionelle fællesskabsorienterede
(4 procentpoint flere end i befolkningen) og de moderne (4 procentpoint flere end i befolkningen). De

øvrige segmenter er underrepræsenterede blandt museernes brugere sammenlignet med befolknin-
gen generelt. Formålet med segmentinddelingen er at give museerne et redskab til at arbejde strate-
gisk og målrettet med deres formidling og kommunikation til de brugergrupper, som kommer på mu-
seerne, eller til at iværksætte tiltag til nye brugergrupper (ikke-brugerne) (Op.cit. p.7). I løbet af 2011

skulle der ifølge Kulturministeriet komme en undersøgelse af museernes ikke-brugere. Men hvilke

identitetsrelaterede karakteristika besidder de forskellige segmenter, som benytter de danske muse-
er? De fire segmenter er de fællesskabsorienterede, de moderne fællesskabsorienterede, de traditionelle

fællesskabsorienterede og de moderne.
De fem underrepræsenterede segmenter på de danske museer i forhold til hele den danske befolkning

er de traditionelle individorienterede, de individorienterede, de moderne individorienterede, de traditio-
nelle og centergruppen.

Brugerundersøgelsens resultater har ikke vakt overraskelse i det danske museumslandskab; her har

de yngre brugere altid været en underrepræsenteret gruppe og de ældre og bedre uddannede, hoved-
saligt kvinder, været en overrepræsenteret gruppe. I de danske nyhedsmedier er resultaterne dog

blevet mødt med reaktioner som ”De danske museer er en lukket fest” (Politiken 19-04 2010) og ”Muse-
er må tiltrække de unge, ikke mindst på internettets sociale netværk” (Politiken 05-05 2010) og andre

artikler, der stiller spørgsmål ved museernes fremtidige rolle i et digitaliseret samfund, hvor de fleste i
befolkningen, især de yngre, er vant til at bruge internet og interaktive medier enten via computer

eller via mobiltelefonen (Kristeligt Dagblad 07-04 2010). Brugerundersøgelsens resultater viser sam-
menlagt, at en tredjedel af befolkningen aldrig kommer på museum, mens en anden tredjedel kommer

der sjældent – og i forlængelse heraf viser resultatet endvidere, at kun en tredjedel af befolkningen
benytter museernes hjemmesider. Opfordringen fra Kulturministeriet er klar: De danske museer må

rette fokus på brugerne, og derfor er det afgørende, at museerne benytter viden om brugernes forde-
ling, vaner, præferencer og perspektiver til at udvikle målrettede oplevelser både i museerne og på

hjemmesiderne – for som det pointeres, er det 21. århundredes museum summen af de platforme,
hvor museet er til stede (Kulturarvsstyrelsen 2009a, p.3; Kulturarvsstyrelsen 2009b).

5.1 MUSEUMSBRUGERNE I DAG
Hvem er brugerne og hvordan oplever de deres museumsbesøg? Det giver Kulturministeriet nogle
svar på i den nationale brugerundersøgelse for 2009, der er blevet udført på samtlige statslige og

statsanerkendte museer i Danmark. Ifølge undersøgelsen kan man konkludere, at den typiske muse-
umsgæst er en kvinde på 50-64 år, som oftest har en længere uddannelse end den generelle befolk-
ning. Den mest underrepræsenterede gruppe er derimod de unge brugere mellem 14-29 år, der typisk

har en folkeskole, gymnasial eller erhvervsfaglig uddannelsesbaggrund (Kulturarvsstyrelsen, 2009b,

p.14). Resultaterne fra brugerundersøgelsen tegner et billede af segmentsammensætningen på muse-
erne, og disse er i brugerundersøgelsesrapporten blevet sammenholdt med segmentsammensætnin-
gen i hele den danske befolkning, nærmere bestemt værktøjet Gallup Kompas, der anvendes til at op-
dele befolkningen i segmenter med samme holdninger, værdier og livsstil. På den måde får man et

mere nuanceret billede af brugertypernes karakteristika og dermed også årsager til, hvorfor de vælger
eller fravælger et museumsbesøg. På baggrund af brugernes svar på en række udsagn om generelle
samfundsforhold har det været muligt at indplacere brugerne i et af GallupKompas’ ni segmenter (se
bilag 1), der yderligere er blevet tilknyttet Index Danmark/Gallup, der måler danskernes medie- og
mærkevareforbrug samt livsstil, adfærd, sociodemografi, interesser, aktiviteter og holdninger (Op.cit.
p.72; http://www.gallup.dk/vores-markedsfokus/medier/printmedier/index-danmark.aspx). Som det
fremgår af modellen, er der fire segmenter, der er overrepræsenterede på museerne i forhold til den
danske befolkning:

Interaktionsformen, der er på spil her, er den samme som i det første eksempel – en registre-
rende interaktion, hvor brugerne producerer indholdet, men som museet distribuerer, og endvidere er

der heller ikke her social interaktion mellem brugerne.

Surowieckis Wisdom of Crowds-teori er med principperne om uafhængighed og sammenlægningsme-
kanisme derfor en diametral modsætning af paradigmet kommunikation som interaktion; der sker

ingen fælles meningsudveksling eller meningstransformation. Teorien kan benyttes til at illustrere ét
forhold ved kommunikationen på Web 2.0, nemlig principperne om decentralisering – hvor der ikke er
nogen central magtposition, beslutninger tages af individer baseret på deres specifikke viden, og

sammenlægningsmekanismen – at de individuelle beslutninger kan konverteres til én kollektiv be-
slutning. Men Web 2.0 er netop også kendetegnet ved det modsatte forhold, nemlig den konversatio-
nelle interaktion. Når brugere i Wikipedia samarbejder om at lave wiki-indlæg og diskuterer indlægget

i det tilknyttede diskussionsforum, eller når brugere i sociale netværk udveksler meninger og erfarin-
ger som for eksempel i Kræftens Bekæmpelses blog om kræft20, eller når studerende går på ”geoca-
ching” og sammen løser problemer som for eksempel i Skagens Museums Zig-Zag geocaching21, er det

alle eksempler på web-medieret konversationel interaktion. Hvis man benytter Web 2.0 til at kommu-
nikere og som redskab til interaktive oplevelser, vil der være flere muligheder i at skabe interaktion

gennem alle fire kommunikationsmønstre. Jeg vil i mine løsningsforslag tage direkte afsæt i disse fire
skitserede kommunikationsmønstre og forsøge at omsætte dem til konkrete kommunikationsformer

ved hjælp af IKT som kommunikationsmiddel. Nu er det på tide at vende blikket mod museernes bru-
gere.

5. MUSEUMSBRUGERNE FRA DEN DIGITALE GENERATION

Dette kapitel vil tage udgangspunkt i Kulturministeriets undersøgelser af museernes nuværende bru-
gere og webbrugere. Af undersøgelsernes resultater bliver der tegnet et billede af forskellige bruger-
typer, såkaldte segmenter, som inddeles i forhold til fælles værdier, interesser og livsstil. Jeg vil udfol-
de disse identitetsrelaterede karakteristika lidt nærmere med hjælp fra to museologiske perspektiver

og efterfølgende udvikle en segmentbeskrivelse af den digitale generation, der er vokset op med inter-
net og derfor besidder andre identitetsrelaterede karakteristika end dem, der bliver fremført i bruger-
undersøgelsernes rapporter. Jeg vil afslutningsvist perspektivere denne segmentbeskrivelse til de

kompetencekrav, der stilles til denne generation og i forlængelse heraf, hvordan museerne vil kunne
udnytte potentialerne ved IKT som læringsmiddel i deres didaktiske udvikling af oplevelser.