opgaver i gang samtidig. I den første måned arbejde jeg med 1-2 virksomheder om ugen, men
længere fremme ændrede det sig. Før jeg vidste det arbejdede 2-3 virksomheder om ugen, og
nu i enden af mit praktikforløb kan jeg mere end det også. Dog er det ikke fordi jeg
færdiggøre alt på en uge, men jeg kan bevare overblikket og gøre klar til nye opgaver m.m.
Dette har været noget af det sværeste, da jeg i starten godt kunne føle jeg var langsom og ikke
gjorde tingene hurtigt nok. Jeg skulle så også vænne mig til en arbejdsuge på 37 timer, som
jeg ikke er vant til fra før. Så den første måned kan jeg kalde det en tilvænningsperiode, hvor
jeg fik mig selv vænnet til det nye miljø, både psykisk og fysisk. Jeg føler mig nu klar til
arbejdslivet, og føler jeg kan klare det. Jeg er derfor meget glad for at få mulighed, for en 3
måneders praktikforløb. Det er noget som har hjulpet en del på, hvordan jeg fremover
kommer til at arbejde m.m.

Personlig konklusion
Som en lille afrunding på den personlige del, vil jeg konkluderer at jeg har lært en hel masse.
Det har virkelig været et spændende forløb hos Moonstar Webdesign. Jeg har lært at arbejde
med mine kompetencer fra studiet i praksis. Det har været perfekt at prøve det i praksis.
Udover det har jeg lært en masse nyt hos Moonstar Webdesign af Kasim Kara. Jeg har blandt
andet fundet ud af hvordan det er at arbejde ca. 37 timer om ugen, jeg har fået en
fornemmelse af hvordan det er at komme ud på arbejdsmarked indenfor mit fag. Det har
været rigtig godt og få prøvet mine kompetencer i praksis. Jeg har lært en masse nyt omkring
hjemmesider og webshops inden for WordPress. Jeg har også lært en masse nyt omkring
SoMe både paid og organic SoMe. Jeg har også lært en masse omkring SEO og om hvordan
det fungerer ude i en virksomhed. Udover det har jeg lært en masse omkring arbejdslivet og
hvordan det fungerer. Jeg har også lært hvordan det er at arbejde med direkte salg.
Alt i alt vil jeg konkluderer at det har været rigtig spændende og lærerigt for mig. Jeg har
virkelig udviklet mig meget fra starten af praktikperioden til slut.

Strategier
En anden ting som har været mit mål er at lægge strategier. Formålet bag mit mål er, at jeg
gerne ville kunne lægge strategier for mit arbejde. Det er svært at kunne lærer dette uden, at
reelt at arbejde med faget. Jeg har derfor følt mig svagt på dette punkt, og har gerne ville
styrke det. Når man laver en kampagne, eller får ansvaret for en virksomhed digital
markedsføringen, så er hele fundamentet strategien man lægger. En god strategi afgør alt,
uden en strategi er man på glatis med de kampagner man laver. I starten kunne jeg ikke helt
selv finde ud af, hvordan man laver en god strategi og hvad det egentlig er helt præcis. Dog
fik jeg en masse hjælp til at kunne forstå hele tanken bag det. Og jo flere opgaver jeg fik, så
fik jeg selv en ide om hvordan strategien skulle være. Det skete ikke hurtigt, for det var først
efter jeg fik arbejdet med nogle virksomheder og lavet nogle kampagner m.m. for dem, at jeg
begyndte at have forståelsen for det. Jeg har forstået nødvendigheden for en content
kalender/kampagnekalender/kalender. Dette er et værktøj som jeg bruger til at lægge mine
strategier, og bevare overblikket over det hele. Det handler nemlig ikke kun om at lave
content, hjemmeside, SEO m.m. Men det handler om hele forløbet. For man skal løbende
indsamle data, og vurdere de opgaver man laver. Således kan man hurtigt ændre småting, som
så gør at strategien bliver optimeret hyppigt. Dette tog mig tid at sætte mig ind i, da der er en
masse at forholde sig til. Jeg er nu virkelig langt på dette punkt, og vil kunne nemt lægge
strategier for virksomheder.
Personlig udvikling
Jeg vil nu som det sidste vurdere min personlige udvikling gennem hele praktikforløbet, og
reflektere over forløbet. Udover at rykke mig enormt på det faglige, så har praktikforløbet
rykket på en masse andre ting også. I starten af praktikken var jeg mere tilbageholdende, og
kunne ikke have så mange bolde i luften. Jo længere frem i praktikken jeg kom, så rykkede
jeg mig en del på disse punkter. Jeg føler mig sikker i det arbejde jeg laver, og er ikke bange
for at komme med min mening og ideer. Dette er noget jeg er meget glad for, da
selvsikkerhed og egen mening er vigtigt at have som en kompetence. Dette går selvfølgelig i
hånd med, at jeg er blevet bedre til det faglige. Som jeg nævnte kunne jeg ikke have mange

SEO
Af alle de punkter har SEO nok været det punkt jeg har haft mest interesse for da alt bliver
mere og mere digitaliseret. Det er derfor vigtigt at lande på toppen af søgemaskinerne altså
google. Det er vigtigt for en virksomhed da det skaber meget vækst og tiltrækker mange nye
kunder. Udover det er det nok det punkt jeg var mindst “klædt” på til inden jeg kom i praktik
herude. Vi har haft kort om det i digital marketing, jeg havde det som valgfag. Men jeg må
bare sige jeg har lært en masse omkring SEO her i Moonstar Webdesign. Jeg har både lært en
masse nyt omkring det, men udover det har jeg fået lov til at prøve det i praksis. Hvilket jeg
synes giver noget ekstra i forhold til at forstå, hvordan SEO fungere og hvordan det skal
udføres på den mest optimale måde.
For mig har det virkelig været spændende og se hvordan Moonstar Webdesign arbejder med
SEO opgaver og det har været mere spændende og det selv i praksis.
Vi har arbejdet systematisk med SEO hvilket har hjulpet mig meget mere med at forstå
hvordan det fungere og hvordan det skal gøres. Vi har arbejdet udfra det vi kalder en SEO
checkliste, for at komme godt rundt omkring alle punkter så det bliver god SEO og vores mål
har altid været at få alle vores kunder på toppen af Google. Jeg kan derfor se den store
udvikling på dette område også.
Hjemmeside
Hjemmeside design og udvikling er hjemmesider og webshops er nok det jeg har arbejdet
med mest ude ved Moonstar Webdesign. Det har virkelig været inspirerende og meget
lærerigt og arbejde med Kasim. Han er virkelig en expert indenfor hjemmeside/webshop
design og udvikling. Han har virkelig lært mig rigtig meget. Jeg kan nu designe og udvikle
min egen hjemmeside/webshop fra start til slut i WordPress. Udover at designe og udvikle
hjemmesider på WordPress har jeg lært en masse andet indenfor WordPress som fx plugins.
Det er nemlig vigtigt at vide hvilke plugins der skal bruges i forhold til design af hjemmeside.
Det har været meget svært fra start da jeg kun var let klædt på fra digital marketing som jeg
havde i 3 måneder som valgfag. Men efter dette 3 måneders forløb hos Moonstar Webdesign
har jeg virkelig udviklet mig rigtig meget og lært en masse inden for hjemmeside/webshop
design og udvikling.
Jeg havde ingen erfaringer med Woocommerce hvilket er det man bruger til at lave web
shops med online salg på i WordPress. Dette har jeg også lært hvilket har været meget
spændende og lærerigt – jeg har også arbejdet med virksomheder der skulle have skiftet

Problemformulering
Hvordan kan Atami Sushi optimere deres SoMe og SEO?
Refleksioner, læringsmål, udvikling
Jeg vil i dette afsnit komme ind over mine mål, som jeg har sat mig i starten af
praktikforløbet. Også vil jeg reflektere over hele mit forløb og min udvikling gennem de 3
måneder. Herunder lister jeg mine mål op:
Faglige læringsmål: Digital marketing, markedsføring, strategier, udvikling af hjemmesider,
SEO og SoMe opgaver.
Personlige læringsmål: Jeg forventer at styrke mine kompetencer indenfor marketing
strategier og digital marketing strategier. Jeg forventer også at kunne lærer en masse om at
lave hjemmesider. Styrke mine kompetencer indenfor SoMe opgaver og SoMe strategier,
både ”paid” og ”organic” SoMe. Jeg forventer også at kunne lærer bruge de forskellige
strategier vi har lært i skolen i praksis.
Udover dette er mine forventninger for det meste indenfor digital marketing. Da det er det
som Moonstar Webdesign mest arbejder med. Det er også helt klart det som interesserer mig
mest.
SoMe
Sociale medier eller SoMe, har jeg altid tænkt at var nemt og enkelt. Dette fandt jeg hurtigt
ud af under mit praktikforløb, at det faktisk ikke er så nemt som man går rundt og tror.Under
min praktikperiode har jeg lært, at der er flere faktorer man skal tage stilling til. Det er ikke
bare lige at dele nogle billeder på Facebook eller Instagram. Det er meget vigtigt hvilket
content man kommer med det skal være gennemtænkt og analyseres, ellers kan man dele lige
det man vil uden nogen effekt. Det er vigtigt at ramme målgruppen, som man ved passer
bedst til egen virksomhed. Det er også vigtigt at det delte materiale, som fx. kan være billeder
eller videoer, at dette er professionelt for at arbejdet så ser pænt ud – det er nemlig de små
detaljer der gør at kunderne vil se på det og ikke bare går forbi.
Jeg har både arbejdet med “paid” og “organic” SoMe, altså betalt og ikke betalt SoMe. Det
har været rigtig lærerigt for mig at prøve “paid” SoMe – jeg har set hvordan og hvilke
analyser man kan lave udefra de tal man får fra Paid SoMe.

Dog er anbefalingsvilligheden lavere blandt vedhæng,

hvor 62% er ambassadører mod 67-69% blandt de øvri-
ge motivationstyper.

Der er på tværs af motivationstyper også bred enighed

om, hvad der har størst betydning for den samlede mu-
seumsoplevelse, nemlig udstillingerne. Dog er udstillin-
gerne særlig vigtige for oplevelsesjægernes samlede vurde-
ring og lidt mindre vigtige for værterne og vedhængene.

En forståelse for ikke-brugerne er relevant for at kunne

udvide museernes brugergrupper. Ikke-brugerne adskil-
ler sig nemlig i deres profl fra museumsbrugerne.

Nærværende kapitel udfolder, hvilken baggrund

ikke-brugerne af museer har, hvordan de oplever de dan-
ske museer, samt barrierer og muligheder for øget brug

af museer. Kapitlet er baseret på svar fra 918 ikke-bruge-
re i alderen 16-74 år. Ikke-brugerne er identifceret i en

panelundersøgelse med deltagelse af 2.136 danskere.
Undersøgelsen indeholder også en dybdegående analyse

af en særlig gruppe af ikke-brugere, nemlig kortud-
dannede ikke-brugere. Det skyldes, at der er en klar

sammenhæng mellem uddannelsesniveau og brug af

museer. Den dybdegående analyse er foruden spørge-
skemaundersøgelsen baseret på 15 kvalitative interviews

Ikke-brugernes baggrund
I det følgende opridses ikke-brugernes demografiske
baggrund, herunder køn, alder, uddannelse og geografisk
fordeling.
Tabellerne i dette afsnit er baseret på tre forskellige
kilder. Ikke-brugerne refererer til panelundersøgelsen,

mens data for brugerne kommer fra den nationale bru-
gerundersøgelse. Data vedrørende den danske befolkning

stammer fra Danmarks Statistik2
.

Hvor det blandt brugerne især er kvinderne, der går på
museum, er der en mere ligelig fordeling af mænd og
kvinder blandt ikke-brugerne. 53% af ikke-brugerne er

Falks studier og forskning viser, at motivationen for et
museumsbesøg er styrende for, hvad brugerne foretager

sig på museet, og hvilken mening brugeren efterfølgen-
de får ud af oplevelsen. Motivationen viser sig ved den

rolle, som den enkelte museumsbruger påtager sig i den

pågældende situation. Brugeren kan godt skifte motiva-
tionstype afhængigt af den sammenhæng, vedkommende

besøger museet i.
Brugerne i undersøgelsen er opdelt i seks forskellige
typer med hver deres motivation og læringsadfærd, hvor
hver bruger godt kan tilhøre fere motivationstyper. I det
følgende udfoldes hver af motivationsfaktorerne og deres

andel blandt brugerne på de danske museer. De respek-
tive andele i 2018 ligger meget tæt op ad fordelingen i

2017.
Kigger man på tværs af alle brugere, er der ligesom i
2017 mindre variationer mellem brugere med bopæl i
Danmark og brugere med bopæl i udlandet. Der er også
i 2018 færre internationale brugere, som er vedhæng og

værter, hvilket kan ses som et udtryk for, at de internatio-
nale turister har taget et aktivt valg om at gå på museum.

Dertil er der blandt de internationale brugere en lavere

andel af fagligt interesserede og en højere andel af oplade-
re. Set i forhold til de hjemlige brugere er der altså færre

internationale brugere, der kommer for en specifk faglig
interesse, og fere, der søger æstetiske oplevelser.
Alle motivationstyperne er kendetegnede ved en større
andel af kvinder end mænd. Den højeste andel af mænd,

nemlig 41%, fndes blandt fagligt interesserede og
re, hvor der tilsvarende er 59% kvinder. Omvendt er der
med 36% mænd og 64% kvinder den laveste andel af
mænd blandt motivationstypen vedhæng.
Der er en nogenlunde jævn aldersfordeling inden for

motivationstyperne. Den højeste andel af brugere i alde-
ren 50+ fndes med 55% blandt oplevelsesjægerne, og den

laveste med 42% blandt opladerne.

Opladeren er den motivationstype, som har den stør-
ste andel af brugere med en høj uddannelse. 72% af

opladerne har en mellemlang eller lang videregående
uddannelse, hvilket tilsvarende gælder for 57% blandt
motivationstypen vedhæng, der har den laveste andel af
højtuddannede.
Ens vurdering af museumsoplevelsen på
tværs af motivationstyper
Den samlede vurdering af museumsoplevelsen er stort
set enslydende på tværs af motivationstyper.
Andelen af ambassadører, der vil anbefale museet til
venner og familie, er høj på tværs af motivationstyperne.

Motivationstyper og fordeling
blandt brugerne
Den videbegærlige kommer på grund af en generel Opladeren er på museet for at få ny energi og for at fnde

interesse for det, som er på museet. Den videbegærlige ro og tid til fordybelse. Opladeren søger æstetiske oplevel-
er nysgerrig, interesseret og besøger museet for at få ny ser i museets udstilling, arkitektur og omgivelser. 27% af

viden og inspiration. 60% af brugerne angiver, at de er brugerne tilhører motivationstypen opladere.
videbegærlige. Den fagligt interesserede er på museet på grund af en

Værten er motiveret af en social læringsproces og specifk faglig interesse. Den fagligt interesserede for-
besøger museet for at skabe en god oplevelse for andre. holder sig kritisk og refekterende til udstillingerne og

Det vigtigste er, at dem, værten er sammen med, synes, museets faglige formidling. 26% af brugerne giver udtryk
museet er interessant. 34% af brugerne tilhører motivati- for, at de er fagligt interesserede.
onstypen værter. Vedhænget er primært på museet, fordi de følges med
Oplevelsesjægeren er motiveret af idéen om at være på et andre, der vil besøge museet. Vedhænget er ikke specielt
kulturelt vigtigt sted. Oplevelsesjægeren er her for at ople- interesseret i udstillingens indhold eller museet. 15% af
ve museet og koncentrere sig om det mest iøjnefaldende. brugerne tilkendegiver, at de er vedhæng.
32% af brugerne tilkendegiver, at de er oplevelsesjægere.

kerneydelser og services er mindre variationer mellem de
to grupper. Der, hvor de 25% mindst tilfredse særligt er
mere kritiske end de 25% mest tilfredse, er i forhold til
brugeroplevelsen for børn og muligheden for at deltage
aktivt samt formidling via digitale medier.
Udstillingerne har størst betydning for
museumsoplevelsen
En nærmere statistisk analyse af brugernes vurderinger

viser, hvilken betydning de enkelte kerneydelser og ser-
vices har for den samlede museumsoplevelse. Analysen

viser det samme som i 2017. Udstillingerne har markant
størst betydning for vurderingen af museumsbesøget.
Udstillingerne og dermed det faglige indhold er altså
afgørende for den samlede museumsoplevelse, mens alt

det andet rundt om er med til at skabe en ramme om-
kring besøget. Hvis udstillingen vurderes lavt, trækker

det dermed ned i den samlede vurdering af museumsop-
levelsen. Udstillingens betydning er særlig udtalt på

kunstmuseerne.
I kapitlet udfoldes fordelingen på de forskellige mo-
tivationstyper samt motivationstypernes baggrund og

vurdering af museumsoplevelsen. På tværs af motivati-
onstyperne gælder, at museumsbesøget indgår i en social

sammenhæng. Nøjagtig ligesom i 2017 kommer 92%
af brugerne sammen med andre, mens kun 8% besøger
museet alene. Museumsbesøget er dermed en social
oplevelse for langt de feste brugere.
De seks motivationstyper
Museologen John Falk har forsket i, hvorfor brugere
kommer på museer, hvad de foretager sig på museer, og
hvad de får ud af museumsoplevelsen. På den baggrund
har Falk udviklet en teori om brugernes motivation og
læringsadfærd.

8,0. Vurderingen af den samlede museumsoplevelse er
højere blandt de øvrige museumsbrugere, der oftere
bruger museer, hvor vurderingen ligger på 8,6. Denne
forskel indikerer, at en bedre museumsoplevelse forøger
chancen for fere besøg fra den enkelte bruger – ligesom
det i øvrigt forøger chancen for, at brugeren vælger at

anbefale museet til andre. Både den direkte og den indi-
rekte efekt kan have indfydelse på museets besøgstal.
Et andet udtryk for, hvor tilfredse brugerne er med mu-
seumsoplevelsen, er, hvorvidt de vil anbefale museet til

andre. På baggrund af brugernes villighed til at anbefale

museet på en skala fra 0 til 10 inddeles de i tre kategori-
er, der beskriver deres villighed til at anbefale museet til

andre. 63% af museumsbrugerne er ambassadører, der
er de mest tilbøjelige til at anbefale museet til venner og

familie. 27% er passive og vil hverken fraråde eller anbe-
fale andre at besøge museet, mens de resterende 10% er

kritikere, som ikke vil anbefale museet til andre. Billedet
er det samme på tværs af museumskategorier.

I hvilken grad brugerne er villige til at anbefale mu-
seet til andre, hænger tæt sammen med den samlede

tilfredshed med museumsbesøget. Som fgur 4.2 viser,
er ambassadørerne mere positive i deres vurdering af
museumsbesøget end de passive og kritikerne.
Blandt ambassadørerne er der ligeledes en større andel
af kvinder, ligesom anbefalingsvilligheden stiger med
alderen og uddannelsesniveauet.
Museernes kerneydelser og services
Brugernes vurdering af museernes kerneydelser og
services i 2018 ligner til forveksling vurderingen i 2017.

Det parameter, brugerne vurderer højest, er medarbej-
dernes venlighed og imødekommenhed med 9,3. Dernæst

kommer atmosfæren og muligheden for at være et rart sted,
begge med 8,8. De områder, som brugerne vurderer
lavest og dermed er mindst tilfredse med, er muligheden

for at deltage aktivt med 7,2, formidling via brug af digi-
tale medier med 7,6 og brugeroplevelsen for børn med 7,8.

En analyse af de 25% mest tilfredse og de 25% mindst
tilfredse museumsbrugere viser, at der for fere af museets

Den samlede oplevelse og anbefaling af
museet
Figur 4.1 viser brugernes gennemsnitlige vurdering af
den samlede oplevelse på en skala fra 1 til 10, hvor 10
er højest. Den samlede gennemsnitlige vurdering i 2018
er 8,6, hvilket er på niveau med vurderingen i 2017. De
25% af museerne, der vurderes højest på den samlede
vurdering af oplevelsen, har en vurdering på 8,9 eller
derover, mens de 25% lavest bedømte museer vurderes
til 8,4 eller derunder.

Den overordnede vurdering af de tre museumskategori-
er ligger relativt tæt. De kulturhistoriske museer får en

gennemsnitlig vurdering på 8,6, mens den gennemsnit-
lige vurdering for kunstmuseerne og de naturhistoriske

museer er henholdsvis 8,5 og 8,3.

Figur 4.1: Vurdering af den
samlede oplevelse

Naturhistorie
Kulturhistorie
Kunst
Samlet vurdering af oplevelsen

De brugere, som vurderer museerne højest, er de ældste
brugere. Jo ældre brugerne er, desto mere positivt
vurderer de museumsbesøget. Desuden viser analysen,
at kvinder vurderer museumsbesøget højere end mænd.
Endelig vurderer brugere med en uddannelse ud over

gymnasialt niveau museumsoplevelsen højere end bruge-
re med grundskoleuddannelse eller gymnasial uddannel-
sesbaggrund.

Vurderingen af den samlede museumsoplevelse hænger
sammen med besøgshyppigheden på et museum. Blandt
sjældne brugere – brugere, der selv angiver, at de ikke
normalt bruger museer og ikke har en særlig motivation
herfor – er den samlede vurdering af museumsbesøget