Den sociokulturelle kontekst handler om den besøgendes mulighed for at interagere med andre – enten
med de personer, den besøgende kommer sammen med, eller med museets ansatte. Her vil den besø-
gende kunne lære mest ved 4) at benytte sig af gruppen, man kommer med til bedre forståelse, læring
og meningsdannelse og 5) ved at omvisere, guider, vagter eller andre (ikke bekendte) gæster bidrager
med supplerende viden.
Den fysiske kontekst kan være museet og den besøgendes personlige kontekst uden for museet – og
principielt vil denne kontekst også kunne omfatte museernes hjemmesider. Her vil læringen være
stærkest hvis 6) man ved, hvad der forventes af en, dvs. at museet har en fremhjulpen og tydelig orien-
tering og organisering, så vedkommende ikke er i tvivl om, i hvilken retning eller rækkefølge muse-
umsoplevelsen bør forløbe. 7) Veldesignede udstillinger eller genstande fanger opmærksomheden og
er derfor gode læringsredskaber. 8) Viden og erfaringer opnået i museet er ikke komplette før de ’lag-
res’ i en persons ’hele’ kontekst – ofte længe efter et museumsbesøg (Falk, J.H. & Dierking, L.D., 2000,
Kap.8).
Ifølge Falk vil læringen være maksimal, hvis alle otte punkter imødekommes, men vigtigst er det dog,
at museerne er opmærksomme på disse faktorer. Som Falk pointerer, er museerne resultater af indu-
strialismens standardiserede “one size fits all” tankegang, og i dagens informationsteknologiske sam-
fund er museerne nødt til at udvikle “customized” (behovstilpassede) oplevelser (Falk, 2010). John
Falk besøgte Danmark i marts 2010 i forbindelse med Organisationen Danske Museers formidlingsse-
minar, og her lød opfordringen til de danske museer netop på at række ud til deres besøgende ved at
imødekomme flere forskellige behov.22 De fleste ønsker at bruge deres fritid sammen med bekendte,
de fleste har en nysgerrighed eller interesse, de fleste har brug for at slappe af – men mange mener
ikke, at museerne kan opfylde disse behov. Derfor må museerne gøre en større indsats for at tiltrække
ikke-brugerne og udvikle oplevelser til forskellige behov – og ifølge Falk (2010) er der stort set ingen
af de danske museers hjemmesider, der lige nu formår det. Som det fremgår af undersøgelsen af mu-
seernes webbrugere, er budskabet fra Kulturarvsstyrelsen også her, at der eksisterer en masse uud-
nyttet potentiale, som museerne bør prioritere. Museernes hjemmesider er en ekstra indgang til mu-
seet, og her er der netop mulighed for at tiltrække nye brugergrupper. Problemet er dog, at der endnu
ikke eksisterer særlig stor viden om webbrugernes identitetsrelaterede motivationer, hvorfor det
endnu er svært at definere nogle specifikke forskelle i motivationerne bag henholdsvis fysiske og vir-
tuelle museumsbesøg (Ellenbogen, K.; Falk, J. & Goldman, K. H., 2008, p.192). Der eksisterer dog en
stigende interesse og forskning i identitetsmæssige forhold i relation til webbet, og især er der opstået
et stort forskningsfelt inden for web-baserede spil og omkring de læringsmuligheder, der implicit kan