Derfor gror det hurtigere

Det er selvfølgelig individuelt, når det kommer til hyppigheden af, hvor tit man klippes, men en-sådan-cirka-tommelfinger-regel lyder sådan her: Kort hår skal klippes hver sjette til ottende uge for at holde linjerne i håret, der er meget tydeligere i korthårsfrisurer, og derfor gror det hurtigere ud af ’frisure’. Skulderlangt og langt hår kan godt holde spidserne pæne i længere tid og kan derfor nøjes med at blive klippet hver tredje måned. Som udgangspunkt vokser håret cirka en centimeter om måneden. Det er en myte, at hår vokser hurtigere, hvis det bliver klippet oftere.

Der, hvor det virkelige arbejde begynder, er imellem klipninger. Hvis man vil undgå at ødelægge det arbejde, frisøren har gjort, er der nemlig en del tips og tricks at hente, fortæller Jørgensen. ”Har man et helt almindelig hår, anbefaler jeg, at man ikke vasker det med sæbe for tit, det vil sige to til tre gange om ugen. Man kan også blot skylle det med vand. Sæben tager nemlig alle de gode fedtstoffer fra hovedbunden, som håret har godt af. En Mason børste er den bedste til at frisere håret med, fordi den trækker fedtstoffet med ud i håret, så det bevarer sin naturlige glans.”

Når din krop skal have hvile, gælder det samme for dit hår, og derfor må man ikke sætte håret op i en knold på toppen af hovedet, når vi lægger os til at sove. Hvis du er typen, der bedst kan lide at få håret af vejen om natten, er der bedre måder at gøre det på, siger Jørgensen. Et af de produkter, der lover dig hår som en Disney-prinsesse, er ‘hair gummies’ – en slags vitaminpille, der indeholder vitaminer og mineraler som zink og b-vitamin.

Problemet med ‘hair gummies’ er, at kroppen kun kan optage en vis mængde vitaminer, så man skal være i vitaminunderskud til at starte med, hvis man skal gøre sig nogle forhåbninger om, at det skulle virke. Langt de fleste af os er ikke vitaminunderskud, hvis bare vi får en nogenlunde varieret, normal og sund kost, og derfor anbefaler de forskere, som Skønhedslaboratoriet har talt med, altså ikke ‘hair gummies’.

Festen i weekenden

Få det hår du altid har drømt om med den rette pleje og gode råd fra frisøren. Find også den helt rigtige frisure til lige netop din ansigtsform, og bliv guidet til lækre og nemme frisurer og opsætninger til både hverdag og fest.

Er dit hår umuligt, eller vil du blot prøve noget nyt til festen i weekenden? Så er Costume din redningsmand. Vi guider dig til det hår og den frisure, der er in netop nu, og hvordan du ikke skal bede din frisør om at klippe dig. Vi deler også ud af tips og trick, der kan redde selv din værste hårdag. Vi skriver om hårprodukter som eksempelvis shampoo, conditioner, balsam, hårserum, hårolier og hårkure fra alle de kendte mærker.

Jeg holder mig til emnet om hår for jeg elsker bare at være korthåret – noget der for de fleste langhårede kan virke skræmmende. Ikke at jeg ikke synes langt hår kan være enormt flot og feminint, men det kan en kort frisure altså også! Så hermed mine fem brand gode grunde til at lade de lange lokker falde – måske andre korthårede kan istemme mine gode grunde eller måske endda kan bidrage med tilføjelser.

Når man hele tiden holder håret kort undgår man meget nemmere tørt og spaltet hår, mit hår er derfor næsten konstant sundt at se på og blødt at røre ved. Det er bare skønt! Jeg har oftere lyst til blot at føntørre håret og lade det være end når jeg har været langhåret. Det betyder dermed også at jeg nemmere undgår krus.Modsat hvad mange ikke-korthårede tror så er der ofte stadig mange forskellige stylingsmuligheder – jeg oplever i hvert fald at jeg styler håret mere forskelligt når jeg er korthåret sammenlignet med når jeg har været langhåret. Det betyder også at jeg ofte føler mine frisurere og stylinger mere unikke, sammenlignet med mængden af langhårede.

Der er naturligvis også nogle ulemper ved kort hår, som med alle andre frisurer. Hvis man vil vedligholde den pæne korte klipning er det naturligvis nødvendigt at gå til frisør lidt oftere – og helt ærligt så er det næsten umuligt at lade være fordi en “lang” kort frisure er umulig at styre. Typisk er jeg ved frisør med én til halvanden måneds mellemrum – det er nødvendigt for at holde håret pænt i nakken og om ørerne. For en som jeg, der ellers er så glad for at være korthåret kan jeg ærlig talt ikke komme på mange andre ulemper, så spring ud i det og gør dig selv den tjeneste at sikre dig du går til en dygtig frisør da en korthårs dameklip er en af de vanskeligere discipliner.

Dette er et meget anderledes produkt som kan være lidt svær at forklare, men egentlig er det nok lettest at henvise til navnet; en tør finishing spray som giver et voluminøst vindblæst look. Jeg er fuldstændig vild med den, man får nemlig det bedste fra hårdpudder, tørshampoo, saltvandsspray og hårlak på en eller anden vis. Volumen som en tørshampoo, men uden den trælse fornemmelse af hårpudder. Det nyvaskede look som ikke tynger håret man får fra en tørshampoo, men uden man behøver bruge en hel masse af gangen. Hold og tekstur til håret som en saltvandsspray, men helt uden det irriterende saltvands-feel. Hold og fixering som en hårlak, men uden den er våd eller giver et stift finish. Trods mit hår normalvis har let til at fedte kan jeg sagtens bruge denne spray uden at det får mit hår til at se fedtet og træls ud dagen efter. Så den skal klart have mine varmeste anbefalinger med på vejen.

Samt gøre det mere spændende

Med informationsappen ville vi skabe en app, som ville gøre det nemt for brugeren at se aktiviteter og info omkring museet. Det ville fange flere unge, som ofte ikke går på museum og rette op på tanken om at museer var gammeldags. Denne app kunne videreudvikles og indeholde mange forskellige ting, som kunne lokke folk til at tage på museum.
Skattejagten skulle være en app, som ville få folk til at komme godt rundt på museet og lægge mærke til nogle flere ting. Det skulle være en skattejagt, hvor man ved hver ting skulle svare på spørgsmål omkring det, man havde fundet. Dette ville få folk til at læse hvad der stod på infotavlerne, samt gøre det mere spændende for børn. Hvis man svarede rigtig kunne man få point, som kunne bruges i souvinirshoppen. Denne app kunne videreudvikles således, at når man kom hen til en post, så kunne man bruge telefonen på den til der var fundet. Det kunne f.eks. være at man kunne tage telefonen op foran en genstand og den via augmented reality blev vagt til live.
Tanken bag det eventyrlige rum var, at skabe en oplevelse for brugeren af at være med i et eventyr. Det skulle være således, at når man kom ind i rummet, så følte man, at man var i en anden verden – Andersens verden. Både alle vægge og gulvet skulle der være projekteret film på. Det kunne f.eks. være en scene fra Tommelise, gulvet ville være vand i bevælgelse og på vandet var der åkander. Tog man sin telefon frem, vil man kunne se Tommelise gå rundt inde i rummet vha. augmented reality. Et museum i Tokyo har et rum som dette (se billede over). Tanken er, gøre noget lignende – bare med Andersens eventyr. Dette ville især også være interessant for personer, som normalt ikke tager på museet, da dette vil være en oplevelse i sig selv. Dertil så vækkes eventyret bogstaveligt talt til live og tager brugeren med i det. Hvert halve år kunne der så lavet en scene fra en nyt eventyr og på den måde få folk til at komme tilbage og gøre oplevelsen forskellig fra gang til gang.
Gennem feedback blev den endelige idé udvalgt, så der kunne udvikles på den endelige idé. Gruppen har været meget fokuseret på teknik og hvad der var erfaring inden for, så det var realistisk at lave selv.
Udfra feedback til midtvejspitchen stod ideen med video installation umiddelbart også stærkes. Ideerne med informationsapp og quiz/skattejagt app havde underviserne set mange gange før, så gik man den vej skulle appen/konceptet skiller sig ekstra meget ud. Dertil virkede ideen med videoinstallationen også som den mest udviklede, den ide, hvor hjertet mest var med i, da ideen blev picthet. Sidst men ikke mindst, så kunne svarene fra survay’en også indikere, at en interaktiv videoinstallation er noget brugerne ønsker.
Udvikling af de tre ideer til midtvejspitchen. Der var nogle dage til at udvikle nogle low-fi prototyper som skulle vise koncepterne til midtvejspitchen. Tiden var knap, og ideerne var ikke nemme at komme op med. I projektets begyndelse blev Andersen museet besøgt, og efter det besøg, var særligt en Virtual Reality installation noget der vakte interessen. Imidlertid kunne der konstateres, at der ikke havde været nogle undervisninger inden for dette område, usikkerheden ift. Teknologi, pris og tidsramme gjorde også, at denne mulighed blev udelukket, selvom det uden tvivl havde været spændende at gå den vej.
I stedet blev der taget udgangspunkt i, hvad der var blevet undervist i. Ideerne omhandlede blandt andet, videoinstallation med stop motion/animation, videoinstallation som skulle foregå i mørklagt rum, den besøgende skulle føle vedkommende kom ind i Andersens eventyrlige univers. Udvikling af app blev vurderet som den oplagte løsning, men måske også den lidt ”nemme” og uopfindsomme løsning. Ikke desto mindre blev det alligevel besluttet, at udvikle to prototyper som baserede sig på app-løsninger.
Begrundelsen for denne beslutning var, at der var blevet undervist i producering af prototyper til apps, og dermed var der en vis erfaring og tryghed i at gå den vej. Tidsrammen gjorde også tiden var knap til udvikling af prototyper, og derfor blev det vurderet, at det var bedst at give sig i kast med nogle ideer på prototyper, som rent faktisk også kunne nå at blive klar og udviklet tilstrækkeligt til midtvejs-picthen.

sanserne kan være i spil

Til hvorfor det netop er denne type installationer der har brugernes interesse, svarer brugerne blandt andet, at de kan inddrages i oplevelsen og se alt, det gør det mere spænde og sjovere at være på museum.
Der bliver tilkendegivet i survey ’en, at læsning generelt er noget der ikke fanger deres interesse når de besøger museet. Ud fra disse svar, kan man udlede at de unge mennesker ønsker en type installation som er interaktiv, hvor sanserne kan være i spil. Installationen må gerne bestå af virtual Reality og 3D eller lign.
Ved brainstorm over hvad folk måske kunne tænke sig, fandt vi:
– VR/AR – Film/lyd – Visuelt
Nogle udfordringer i forhol til dette, som satte begrænsninger for at kunne udvikle en prototype inden for var:
– Budget – Teknik
Egne erfaringer fra området tages også i betragtning. Alle i gruppen har været på museum og problemer vi især så var, at museum kan være uinteressant og trænger til fornyelse. Der er prøvet med bl.a. VR på  Andersen museet og det var et plus.

INTERPRETATION

Her tages viden fra opdagelsesfasen og fortolkes. Der ses på hvad, der er lært og prøver at få det til at give mening. De overordnede emner viste sig at være teknik og fortælling. Dette var de to ting, som skulle arbejdes på at få ført sammen til en brugeroplevelse.
Svarene på spørgeskemaet viste, at brugene efterspurgte noget, som kunne gøre oplevelsen mere spændene. Især gennem digitale installation, viste de adspurgte interesse. Da brugerundersøgelserne viste at ikke-brugerne synes museer var blandt andet gammeldags og kedelige, vil lige netop en brugeroplevelse, som kunne fortælle om Andersen på en anden måde, ved hjælp af f.eks. teknik kunne løfte lige nøjagtig denne opgave.

Brugerens plads

I opdagelsesfasen gælder det om at sætte sig ind i selve opgaven, forberede research og samle inspiration. Her prøves man at sætte sig ind på brugerens plads.
Opgaven består i at skabe en brugeroplevelse, som er anderledes fra den almene formidling. En oplevelse, som vækker fortællingen til live.
Der blev udformet et spørgeskema, for at få et overblik over, hvilke præferencer brugerne har ift. Installationer på Andersen museet. Hovedparten af de udspurgte tilhører aldersgruppen 15-24 år, og har angivet kønnet mand. De fleste af de udspurgte kender Andersen, og over halvdelen ikke har besøgt museet.
At man kan se hvordan forfatteren boede, samt oplevelsen af den gamle atmosfære er nogle af de svar der gives på spørgsmålet, om hvad der fungerede godt ved museet for dem der tidligere har besøgt det.
Der spørges også ind til hvilke typer af installationer, der typisk fanger brugernes interesse når de besøger museer. Svarene på det spørgsmål, viser en overordnet stor interesse for digitale installationer med Virtual Reality og 3D, eller blot interaktive installationer, hvor sanserne kan komme i spil.